Spar patienterne tid og frigør økonomi

Den økonomiske ramme spiller en særlig rolle, fordi vi i modsætning til sygehusene har overladt organiseringen og driften af den enkelte klinik til private praktiserende læger. De har friheden til at ansætte personale og sammensætte deres dag, så de kan prioritere indsatsen, hvor den giver mest faglig mening. Honoreringen er – modsat andre private leverandører – indrettet meget fleksibelt, så den følger med, når der er kontakt til patienterne, uanset om det er lægen, personalet eller medicinstuderende, der udfører arbejdet. Dermed har arbejdstilrettelæggelsen i klinikkerne stor betydning for den samlede økonomi på området. Økonomirammen er derfor et vigtigt redskab til at sikre, at vi følger de fælles prioriteringer, vi har aftalt. Rammen er ikke ensidigt fastsat. Den er aftalt med PLO.

Når vi nu kan se, at udgifterne er ved at overstige rammen, har vi selvfølgelig været i dialog med PLO om tiltag til at overholde økonomien. Vores fokus er fortsat, at vi skal levere mest værdi for patienten. Er det fx at samle nogle af patienternes problemstillinger på samme dag, så de ikke skal komme flere gange, hvis de både skal se sygeplejersken og lægen? Derved sparer vi patienternes tid og frigør økonomi til lægerne, som de fx kan bruge på at se de patienter med det største behov. Den udvikling har vi drøftet med PLO for at aftale tiltag for resten af 2023, så patienterne ikke kommer til at mærke overskridelsen af budgetrammen. Det er nemlig en langt mere farbar vej end, hvis borgerne kommer til at opleve, at nogle praktiserende læger indskrænker åbningstiden.

For de praktiserende læger er konsekvenserne af overskridelsen meget begrænset. Det drejer sig alene om en udsættelse af den stigning i honorarerne, de får på grund af den almindelige pris- og lønstigning. Der er ikke tale om, at vi sætter honorarerne ned.

Større gennemsigtighed i almen praksis

Det er en politisk beslutning, hvilke opgaver der skal løses i almen praksis. Desværre er der meget begrænset gennemsigtighed i, hvilke opgaver der i dag fylder i almen praksis, og det gør vores politiske opgave med at prioritere vanskelig. Er der f.eks. en ekstraordinært stor aktivitet i almen praksis i 2023 på grund af epidemi med streptokokker eller nye typer medicin som Wegovy og Ozempic? Muligvis, men vi har bare ikke data fra almen praksis, der gør det muligt at se, hvordan tiden og ressourcerne i almen praksis bruges – og om de bruges på en måde, der giver mest sundhed for pengene.

Vi kan konstatere, at aktiviteten i sektoren er steget årligt med tre procent siden 2017, men samtidig må vi notere, at aftaler om fx særlige indsatser målrettet sårbare borgere ikke bliver indfriet i tilstrækkelig grad på trods af penge til indsatserne i overenskomsten. Det er vi ærgerlige over, for aftalerne er et vigtigt skridt i retningen af at gøre op med ulighed i sundhed.

Vi ønsker en dialog med PLO om, hvordan vi kan bruge midlerne i sundhedsvæsnet bedst muligt på tværs af sektorer, og hvordan vi med målrettet øget aktivitet i almen praksis, kan hjælpe borgerne, før de får behov for at komme på sygehuset. Derfor kan vi som politikere, der har ansvar for et samlet sundhedsvæsen, ikke frigøre lægerne for økonomiske aftaler eller vores fælles politiske mål.