Gå til indhold

Sundhedsvæsen

Debat: Strukturer spænder ben for mere behandling i det nære sundhedsvæsen

Det er godt, når vi kan rykke behandlingen tættere på patienterne. Men det er et problem, at uhensigtsmæssige strukturer betyder, at lægemiddelbehandlingen bliver dyrere for både samfundet og borgerne. Derfor bør lovgivning på området ændres.

Af Christoffer Buster Reinhardt, formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen, og Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg. Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 17. november 2023.
 
Behandlingen bør ske tæt på borgerne i det omfang, det er muligt og giver mening. Det er derfor også positivt, når Sundhedsstyrelsen beslutter, at noget medicinsk behandling, der i dag varetages på hospitalet, kan flyttes ud i speciallægepraksis.

Det er til gavn for den enkelte patient, der kan blive behandlet hurtigere og tættere på eget hjem. Og det frigiver tid hos medarbejderne på hospitalerne, der kan tage sig af andre vigtige opgaver. Alt i alt kan det være med til at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Behandlingen bliver dyrere

Det er derfor også problematisk, at den medicinske behandling bliver dyrere for både samfundet og patienten, når behandlingsansvaret flyttes til speciallægepraksis. Som lovgivningen er i dag, bliver regionernes udgift til medicin nemlig betydelig større, når den skal udleveres i det nære sundhedsvæsen. Samtidig vil patienter, der herefter skal behandles i speciallægepraksis få en egenbetaling til behandling modsat de patienter, der behandles i hospitalsregi.

Det hænger sammen med, at regionerne mister den rabat, som hospitalerne opnår, når medicin indkøbes gennem regionernes indkøbsorganisation på lægemiddelområdet, Amgros. Eller sagt med andre ord: hverken patienternes ret til gratis medicin eller de gode rabatter, sygehusene opnår på medicinindkøb, følger med, når en behandling flyttes ud til en speciallæge, der arbejder i sin egen klinik.

Patienter stilles dårligere

Et eksempel på et område, som med fordel kan flyttes til speciallægepraksis, er behandling af patienter med kronisk migræne. Her har flere end ventet gavn af en forholdsvis ny behandling med antistoffer, og det presser kapaciteten på hovedpineklinikkerne.

(indlægget fortsætter under illustration)

 

Ved at lægge dele af behandlingen ud i det nære sundhedsvæsen kan vi nedbringe ventetiderne, og flere kan komme hurtigere i behandling.

Det skal være lige meget, hvilken dør patienten går ind ad i sundhedsvæsenet. Men det er et faktum, at udflytning af behandlingen presser den offentlige økonomi, da Amgros ikke kan indkøbe medicin til speciallægepraksis. På samme måde bliver det dyrere for de migrænepatienter, der bliver behandlet hos en speciallæge med egen klinik, fordi de får pålagt en egenbetaling.

En win-win-situation

Det er en win-win-situation, når vi kan rykke sundhedsvæsenet tættere på patienterne. Men den nuværende lovgivning spænder ben, og beslutningen om at flytte medicinsk behandling fra hospitalet ud i speciallægepraksis har altså store økonomiske konsekvenser for sundhedsvæsenet og for borgerne. Konsekvenser som vi tilbage i februar gjorde indenrigs- og sundhedsministeren opmærksom på, og som vi opfordrede til, at man tog hånd om og fik løst.

Det er nødvendigt at ændre de gældende regler, så det ikke er dyrere medicinpriser, der bliver en stopklods for, at behandlingen flyttes ud i speciallægepraksis. Vi appellerer derfor endnu en gang til, at indenrigs- og sundhedsministeren ændrer den nuværende lovgivning, så vi får mest mulig sundhed for pengene.  

Det er sund fornuft. For det er til gavn for patienterne. For sundhedsvæsenet. Og for den offentlige økonomi.