Af Christoffer Buster Reinhardt, formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen, og Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg. Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 17. november 2023.
Behandlingen bør ske tæt på borgerne i det omfang, det er muligt og giver mening. Det er derfor også positivt, når Sundhedsstyrelsen beslutter, at noget medicinsk behandling, der i dag varetages på hospitalet, kan flyttes ud i speciallægepraksis.
Det er til gavn for den enkelte patient, der kan blive behandlet hurtigere og tættere på eget hjem. Og det frigiver tid hos medarbejderne på hospitalerne, der kan tage sig af andre vigtige opgaver. Alt i alt kan det være med til at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Behandlingen bliver dyrere
Det er derfor også problematisk, at den medicinske behandling bliver dyrere for både samfundet og patienten, når behandlingsansvaret flyttes til speciallægepraksis. Som lovgivningen er i dag, bliver regionernes udgift til medicin nemlig betydelig større, når den skal udleveres i det nære sundhedsvæsen. Samtidig vil patienter, der herefter skal behandles i speciallægepraksis få en egenbetaling til behandling modsat de patienter, der behandles i hospitalsregi.
Det hænger sammen med, at regionerne mister den rabat, som hospitalerne opnår, når medicin indkøbes gennem regionernes indkøbsorganisation på lægemiddelområdet, Amgros. Eller sagt med andre ord: hverken patienternes ret til gratis medicin eller de gode rabatter, sygehusene opnår på medicinindkøb, følger med, når en behandling flyttes ud til en speciallæge, der arbejder i sin egen klinik.
Patienter stilles dårligere
Et eksempel på et område, som med fordel kan flyttes til speciallægepraksis, er behandling af patienter med kronisk migræne. Her har flere end ventet gavn af en forholdsvis ny behandling med antistoffer, og det presser kapaciteten på hovedpineklinikkerne.
(indlægget fortsætter under illustration)
