Af Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg. Bragt hos Altinget Sundhed 1/11 2023

I det tidlige forår kom Behandlingsrådet med sin analyse af anvendelsen af patientnær diabetesteknologi.. Analysetemaet var blevet udvalgt af Danske Regioners bestyrelse i 2021 og analysen blev færdig i marts 2023. Konklusionen var, at Rådet anbefalede, at sensorbaserede glukosemålere med alarm i løbet af en 5-årig periode indfases som tilbud i behandlingen af alle voksne patienter med type 1 diabetes. 

Det er efter min opfattelse rigtig godt nyt, først og fremmest for patienterne. Teknologien giver bedre indblik, større involvering og bedre mulighed for at tage ansvar for egen behandling. Netop det, som vi i sundhedsvæsenet gerne vil kunne tilbyde patienterne. Alligevel har mediedækningen af anbefalingen først og fremmest været i form af kritik. Kritikken går på,  at udrulningen ikke går hurtigt nok. Det synes jeg er ærgerligt og unuanceret – og det strider også mod fakta. 

Allerede få måneder efter anbefalingen var andelen af patienter, der har fået tildelt en sensorbaseret glukosemåler som hjælpemiddel eller behandlingsredskab nemlig steget fra 67 til 74 pct procent. Alene i Region Midtjylland, som i særlig grad er blevet kritiseret for at handle for langsomt, gik stigningen fra 65 til 73 procent i løbet af få måneder. Det viser en oversigt over patientpopulation og dækningsgrad, som regionerne udarbejdede i sommeren 2023.

Fremgang over hele linjen

Jeg har derfor lidt svært ved at forstå kritikken, når regionerne af blandt andet Diabetesforeningen bliver beskyldt for at slæbe fødderne i udrulningen af glukosemålere, som i parentes bemærket skulle foregå over en periode på fem år. Tværtimod er alle regioner siden anbefalingen gået i gang med at rulle teknologien ud. Det var jo netop formålet med at bede Behandlingsrådet vurdere effekt og økonomi, at regionerne ønskede at have samme linje, ud fra den dokumenterede vurdering.

For det hører jo med til historien, at Behandlingsrådet netop blev bedt om sin vurdering af de nye, patientnære teknologier inden for diabetesområdet, fordi udviklingen går stærkt på dette område, og der var behov for at skabe mere klarhed over, hvordan de nye teknologier kunne bruges bedst muligt i forhold til både at skabe god kvalitet for patienterne og mest sundhed for pengene. Den usikkerhed, der var på området, betød naturligt nok, at de nye teknologier forud for anbefalingen blev udrullet på forskellige måder og i forskellige tempi – noget via regioner og noget via kommuner – og virkeligheden er derfor også, at udgangspunktet for de forskellige regioner, har været lidt forskelligt. Nogle steder er man lidt længere fremme.

Der er imidlertid fremgang i anvendelsen over hele linjen, og de geografiske forskelle er relativt små. Og allervigtigst er det at understrege, at retningen og fodslaget er ens i alle regioner. Grundlæggende er det lange forløb om sensorbaserede glukosemåling om noget et eksempel på, at vi netop arbejder for at udbrede de gode løsninger på tværs. Det er derfor polemisk at tale om et ”postnummerlotteri” i behandlingen, som Diabetesforeningen gør.  

Når det er sagt, så er vi fremadrettet selvfølgelig nødt til at acceptere, at økonomi er en faktor i forhold til hvor kort inde i anbefalingens femårige udrulningsperiode, teknologien vil være fuldt implementeret. Sundhedsvæsenet har ikke uanede ressourcer, og der er også andre patienter, der har brug for at blive tilgodeset.

Prioritering er et grundvilkår

Anvendelsen af sensorer som behandlingsredskab vil ifølge budgetkonsekvensanalysen fra Behandlingsrådet betyde ekstra udgifter i regionerne for 143 mio. over en femårig periode. På trods af stramme budgetter har samtlige regioner opprioriteret sensorbaseret glukosemåling, men som de fleste ved, er svære økonomiske prioriteringer et grundvilkår i sundhedsvæsenet. Derfor vil det også tage lidt tid, før anbefalingen er implementeret 100 procent. 

Faktum er imidlertid stadig, at regionerne er i fuld gang med at implementere Behandlingsrådets anbefaling, og at stigningen i andelen af patienter, der har fået tildelt en sensorbaseret glukosemåler har været stor siden anbefalingen kom. 

Det er da ærlig talt en god nyhed for diabetikere.