4.723 repræsentativt fordelte borgere med stemmeret har svaret på en stribe spørgsmål om deres opfattelse af regionalpolitikerne og det seneste regionalvalg i professor i statskundskab, Ulrik Kjærs nye bog, ”Regionalvalg”. Bogen er netop udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Borgerne svarer bl.a. på, om de har tillid til politikerne, om serviceniveauet er tilfredsstillende og betydningen af, hvor kandidaterne bor i deres region.
- Det er positivt, når 85 procent svarer, at de er tilfredse med måden, det regionale demokrati fungerer på. Og 57 procent har enten ”meget stor” eller ”ret stor tillid” til regionalpolitikerne, lyder det fra forfatteren, Ulrik Kjær.
På samme måde mener de adspurgte, at servicen i regionerne, hvis hovedopgave er sundheds og hospitalsvæsen, er over middel. Gennemsnits-tilfredsheden er 6,76 på en skala fra nul til ti, hvor ti angiver størst tilfredshed.
Det repræsentative demokrati fungerer i regionerne
- Så grundtonen i svarene er, at det repræsentative demokrati i regionerne fungerer, siger Ulrik Kjær. Han peger dog også på at der er der plads til forbedringer.
Ulrik Kjær bemærker for eksempel, at en del af de adspurgte giver udtryk for, at deres interesse og viden om deres region og de regionale kandidater ved sidste valg kunne have været større. 28 procent af vælgerne er helt enige, når de bliver spurgt om deres stemme ved regionalvalget er afgjort af vælgernes landspolitiske overbevisning. Og kun ca. hver fjerde af de adspurgte mener, at valgkampen handlede om hvilke politikere, der i den forløbne valgperiode gjorde det godt eller skidt i regionen. Stort set samme andel mener, at de op til valget fik et billede af politikken i næste valgperiode.
Ringe medieomtale
Regionale kandidater mener ofte, at en del af årsagen til den begrænsede interesse og viden blandt borgerne er, at mediernes ikke omtale regionalvalgene nok. Og det er også tilfældet sammenlignet med medieomtalen af kommunalvalgene i de 98 kommuner. De fik sammenlagt langt større omtale, siger Ulrik Kjær på baggrund af oplysninger fra Infomedia. Han mener dog også, at regionalpolitikere selv bærer en del af ansvaret for en lidt tynd mediedækning, fordi kandidaterne under valgkampen kunne have meldt tydeligere om deres holdninger til fx psykiatri, sundhedsprioriteringer eller tiltag for at rekruttere ekstra personale.
- Men tendensen med ringere interesse for regionale end kommunale valg gælder også i andre lande, og isoleret set mener jeg ikke, at det bør vække bekymring, siger forfatteren.
- Den regionale valgdeltagelse er fx lavere i både Norge og Finland end herhjemme, men regioners ansvarsområder varierer en del fra land til land, så derfor er det svært at lave direkte sammenligninger, tilføjer Ulrik Kjær.
Kandidaternes bopæl er vigtig
Borgernes interesse afgøres dog ikke udelukkende af politik, men også af geografi: Mere end to ud af tre synes, at det er vigtigt, at regionalpolitikerne kommer fra forskellige dele af regionen. I alle regioner var der da også kandidater fra alle af regionens kommuner på stemmesedlerne. Og selv om under halvdelen af vælgerne fokuserede på ligelig kønsfordeling, så skrev regionalvalget i 2021 historie: Der blev valgt 103 kvinder, og de mønstrede dermed for første gang et flertal af de 205 valgte regionalpolitikere.
- Heller ikke dét blev bemærket særligt i pressen, og generelt er min opfattelse, at regionalvalget er lidt klemt, men ikke glemt, konkluderer Ulrik Kjær.
Bestil bogen her
Bogen ”Regionalvalg” kan bestilles på Syddansk Universitetsforlags hjemmeside: