- Vi er simpelthen nødt til at sadle om og gøre vores uddannelsessystem på sundhedsområdet mere omstillingsparat til fremtiden, siger sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner, Karin Friis Bach.

Meldingen kommer som en del af et større uddannelsespolitisk udspil op til Regionernes Politiske Topmøde i Aarhus d. 30/3.

Rette kompetencer – også i fremtiden

Vi ser ind i en fremtid med markant mindre ungdomsårgange samtidig med at behovet for behandling bliver større i fremtiden med flere ældre og borgere med kroniske lidelser og multisygdom.

Det vil derfor ikke være muligt at rekruttere nok til sundhedsuddannelserne til at dække fremtidens behov for pleje og behandling – der vil ikke være ansøgere til at besætte stillingerne. Derfor er vi som samfund nødt til at blive bedre til at bruge de sundhedsfaglige kompetencer, som allerede er – eller ønsker – at være en del af sundhedsvæsenet.

På den baggrund foreslår Danske Regioner en mere strategisk og helhedsorienteret tilgang til, hvor mange der skal optages og uddannes på de enkelte uddannelser. Vi skal blive bedre til at planlægge uddannelsesindsatsen, så vi får uddannet de faggrupper og kompetencer, som der er behov for.

- I dag foregår beslutningen om, hvor mange, der skal optages på de forskellige sundhedsuddannelser i siloer og ukoordineret. Vi skal hverken uddanne for mange eller for få indenfor hver faggruppe. Derfor har vi brug for mere national styring i et samarbejde med regioner og kommuner, som jo er ”aftagere” af de nyuddannede og derfor kender behovene for arbejdskraft , siger Karin Friis Bach. 

-Målet er, at vi -både i antal og kompetencer- får de medarbejdere, der skal til for at sikre et robust sundhedsvæsen i fremtiden, pointerer hun.

Brede kompetencer til gavn for patienterne

De sidste 20 år er der sket en voldsom specialisering på sundhedsområdet. Specialiseringen har været nødvendig for at løfte kvaliteten inden for en række behandlingsområde, og der vil fortsat være behov for specialister til at levere specialiseret behandling på højt niveau. Men Danske Regioner mener, at der er behov for en anden balance, så medarbejdere er styrket til at håndtere de patienter, som der kommer flest af i fremtiden. Derfor bør der være et større fokus på breddekompetencer på sundhedsuddannelserne, så medarbejderne bliver bedre i stand til at håndtere de patienter og sygdomme, vi vil se en kraftig vækst af i fremtiden.

- Vi er nødt til at styrke de brede kompetencer blandt medarbejderne, så vi bruger kapaciteten bedre og sikrer gode, sammenhængende forløb for patienterne. Bredere faglighed -f.eks. med fælles uddannelsesindhold på uddannelserne på professionshøjskolerne vil kunne styrke vagtplanlægning, samarbejde og fleksibilitet til gavn for patienterne, siger Karin Friis Bach. 

Bedre mulighed for merit og brancheskift

Der er desuden behov for, at fleksibiliteten i uddannelsessystemet styrkes. Det skal fx være nemmere for fx en fysioterapeut at skifte spor og tage uddannelsen til sygeplejerske uden at skulle starte helt forfra på sygeplejeuddannelsen. Eller nemmere for sygeplejersker at blive jordemødre. De har allerede en del færdigheder og skal kunne få overført merit, så de hurtigere kan  uddanne sig til en anden branche på sundhedsområdet.

Klinisk erfaring og målrettede kurser bør også i højere grad anerkendes som formel uddannelse.

- Vi har allerede set bevægelsen i kraft af, at social- og sundhedsassistenter får nye funktioner og aflaster andre pressede faggrupper. Fx har regionerne brug for ekstra kapacitet på mammografiområdet, så kvinder kan blive screenet for brystkræft. Derfor har regioner handlet hurtigt og videreuddannet social- og sundhedsassistenter til mammografi-assistenter, siger Karin Friis Bach.

(Fakta og link til udspil -se nederst)