Ny rapport kommer med forslag til bedre kommunikation mellem almen praksis og kommunerne
Rapporten sætter fokus på den elektroniske kommunikation, og hvordan man kan få ryddet ud i den kommunikation, der ikke fungerer. ”Det er vigtigt, at vi bruger hinandens tid rigtigt”, siger formanden for Regionernes lønnings- og takstnævn, Heino Knudsen.
Hvordan gør man kommunikationen bedre mellem de praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle? Det spørgsmål har rådgivningsvirksomheden BDO set på i en ny rapport, der netop er blevet offentliggjort.
Rapporten blev bestilt af de praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Læs rapporten her
Kan forbedre kommunikationen i det nære sundhedsvæsen
Hos Danske Regioner er man glade for rapporten.
- Den kan være med til at forbedre det tværfaglige samarbejde mellem de praktiserende læger, kommunerne og andre professionelle til gavn for borgerne, siger formanden for RLTN, Heino Knudsen. Han fortsætter:
- Det handler om at understøtte kommunernes arbejde med den nære sundhed. Her er det vigtigt, at kommunikationen fungerer, og at man bruger hinandens tid rigtigt, og rapporten indeholder mange fine forslag til, hvordan man kan gøre det bedre.
De praktiserende lægers formand, Jørgen Skadborg, siger:
- Kommunikationen mellem de sundhedsprofessionelle er altafgørende for borgernes oplevelse af en god og sammenhængene behandling. Som rapporten også viser, er der en stigende kontakt mellem de praktiserende læger og kommunerne, og derfor skal den kontakt selvfølgelig være så effektiv som mulig.
To formål
I overenskomsten mellem PLO og RLTN, der trådte i kraft i 2022, blev det aftalt at lave en analyse af den elektroniske kommunikation mellem de praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle. Der var to formål:
Afdække den sundhedsfaglige kommunikation mellem almen praksis, kommuner og andre sundhedsprofessionelle.
Rydde ud i uhensigtsmæssig kommunikation og få fastlagt gode og effektive arbejdsgange.
Resultater
Analysen er nu klar og kan læses i form af en rapport. Rapporten viser blandt andet, at antallet af elektroniske meddelelser, de praktiserende læger har modtaget i perioden 2017-2021, har ligget nogenlunde stabilt. Mens kommunikationen mellem kommunerne og almen praksis er steget.
Den viser også, at almen praksis oplever, at der er potentiale for at forbedre korrespondancerne fra ældreområdet i kommunerne.
Både de praktiserende læger og repræsentanterne for de deltagende kommuners ældreområde mener, at den skriftlige, elektroniske korrespondance er en hensigtsmæssigmåde at kommunikere på, som passer godt ind i arbejdsgangene.
De praktiserende læger mener til gengæld ikke, at det er al korrespondance fra kommunerne, der fagligt set er relevant – og en mindre del anser de for direkte unødvendig.
Endelig er kommunerne og de praktiserende læger enige om, at den elektroniske korrespondance ikke egner sig til hastespørgsmål, der kræver svar samme dag.
Plejehjemslæger giver mindre kommunikation
Rapporten kommer også med over 30 ideer og forslag til, hvordan man kan forbedre kommunikationen.
Et af dem er at øge antallet af plejehjemslæger. Ifølge rapporten har ordningen med plejehjemslæger styrket relationerne mellem de praktiserende læger og de kommunalt ansatte medarbejdere på plejecentrene. Det har skabt et mindre behov for at kommunikere elektronisk.
Et andet forslag er at indrette IT-systemerne, så korrespondancen bliver mest hensigtsmæssig. For eksempel bør det ikke være muligt at kunne sende en korrespondance til almen praksis uden at opgive både emne og overskrift. På samme måde foreslås det at indføre skabeloner og standardfraser som hjælp til at lave mere fyldestgørende korrespondancer.