Sundhedsvæsenet i Danmark er på mange måder en af det danske velfærdssamfunds store succeshistorier.
Hospitalerne behandler årligt 330.000 flere patienter, end de gjorde for 10 år siden. Kvaliteten af behandlingen er løftet markant, og markant flere overlever livstruende sygdomsforløb.
Men i kølvandet på de store fremskridt, er der opstået nogle ubalancer i velfærdssamfundet. Det siger Danske Regioners formand Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde
- Der er skabt sprækker i den samfundskontrakt, vi har indgået med hinanden. Sprækker, som kun vil vokse sig større i de kommende år, hvis ikke vi genfinder balancerne. Jeg ser især tre store ubalancer, som kan underminere den samfundskontrakt, vores velfærd er bygget på, siger Anders Kühnau.
Tre store udfordringer truer samfundets balance
De tre udfordringer er for det første manglen på kvalificeret arbejdskraft nok til at levere den velfærd, vi ønsker og har behov for, og for det andet, at borgernes forventninger og krav til sundhedsvæsenet helt naturligt vokser – og overstiger de ressourcer, vi har til rådighed.
- Manglen på kvalificeret arbejdskraft er massiv og kan ikke løses uden, at vi gør noget radikalt anderledes. Fremtiden stiller krav om mere sundhed for pengene gennem innovation, ny teknologi og digitalisering. Men også til prioritering og forventningsafstemning, siger Anders Kühnau.
Sidst men ikke mindst peger Anders Kühnau på ulighed i sundhed – og ulige adgang til sundhedsydelser – som et problem, der udfordrer vores samfundskontrakt.
- Med en skæv lægedækning står vi i det paradoks, at dér, hvor behovet er størst, har vi også den dårligste adgang til sundhedsydelser. Det truer balancen i samfundskontrakten. Samtidig ser vi et voksende antal private sundhedsforsikringer. Det giver adgang til at springe frem i køen. Foran dem, der troede, at deres skattebetaling var nok til at sikre dem hurtig behandling, siger Anders Kühnau.
