Gå til indhold

Topmøde

Danske Regioner holder politisk topmøde

Udfordringer i vores velfærdssamfund, prioritering i sundhedsvæsenet og reformer af sundheden bliver debatteret, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen den 30. marts i Aarhus.

Centralværkstedet i Aarhus danner rammen, når landets regionsrådspolitikere, ministre og øvrige repræsentanter fra Christiansborg, aktører fra sundheds- og patientorganisationer og mange flere samles til Regionernes Politiske Topmøde torsdag den 30. marts.

Dagen byder blandt andet på taler fra Danske Regioners formand Anders Kühnau og finansminister Nicolai Wammen.

Moderator Natasja Crone interviewer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og formand Anders Kühnau og styrer derefter partilederdebatten om velfærdssamfundets udfordringer og udviklingen af sundhedsvæsenet.

Senere på dagen uddeles Prisen for Årets Patientoplevelse for første gang. Derefter får de 205 regionsrådsmedlemmer ordet, når de skal debattere formandens tale, indkomne forslag og andre aktuelle dagsordner på tværs af regioner og partier.

Følg med i debatten på livestream

Du kan læse mere om Regionernes Politiske Topmøde, dykke ned i publikationer og finde pressefotos på vores hjemmeside, hvor hele dagen også bliver livestreamet. Følg og deltag desuden i debatten på sociale medier ved at bruge #regioner23.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere