Regeringen vil spare mange millioner kroner på administration. Men det administrative personale løser opgaver, der bidrager til patienternes behandling og aflaster sundhedspersonalet.
Hvis det står til regeringen, skal regionerne skal spare et 3-cifret millionbeløb på administration.
Overflødig administration skal naturligvis fjernes, men besparelserne kommer til at gå ud over patienterne på landets sygehuse og forsinke afviklingen af de lange ventelister, der opstod under covid-nedlukningerne. Det frygter Danske regioners næstformand Mads Duedahl, der er bekymret for regeringens spareplaner.
- Jeg er helt enig med regeringen i, at vi ikke skal have mere administration end højst nødvendigt. Men i den aktuelle situation er administrative medarbejdere faktisk højst nødvendige, da de aflaster de læger og sygeplejersker, som skal behandle patienterne. Vi har i mange år har haft en lav og stabil grad af administration, som tager sig af opgaver, der gør det muligt for sundhedspersonalet at have deres fulde fokus på patienterne, siger Mads Duedahl.
Paradoks
Regionernes administrative personale dækker blandt andet teknikere, der sikrer, at alt apparatur og udstyr på hospitalerne virker. Det dækker også de ansatte, der styrer vagtplanerne, holder styr på økonomien, rekrutterer nye medarbejdere, køber udstyr til hospitalerne og meget mere.
- På den måde løser de opgaver, som er helt nødvendige at få løst. Hvis man sparer dem væk, vil opgaverne skulle løses af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Det vil igen gå ud over patienterne, fordi det vil betyde et fald i antallet af operationer og en stigning i ventelisterne, siger Mads Duedahl.
I den netop aftalte akutplan fremgår det, at regionerne skal blive ved med at bruge administrativt personale til at aflaste det sundhedsfaglige personales opgaver for at sikre mest mulig tid til at behandle patienter.
- Det er jo helt paradoksalt. På den ene side siger man, at de administrative medarbejdere skal løse opgaver, der aflaster sundhedspersonalet. På den anden side siger man, at de skal fjernes. Det hænger ikke sammen, siger Mads Duedahl
Administrationsgraden er ikke øget siden 2019
Udgifterne til administration bliver gjort op hvert år. Her viser tallene, at regionerne til trods for flere opgaver ikke har øget administrationsgraden siden 2019.
- Vi er selvfølgelig klar til en dialog om, hvor man kan begrænse de administrative opgaver. Det kunne for eksempel være på områder, hvor vi har folk til at administrere nogle af de mange regler og krav, der kommer fra staten. Men jeg tror slet ikke, at det er nok til at indfri regeringens ambitioner om besparelser, siger Mads Duedahl forud for regionernes forhandlinger om økonomi. Her skal man blandt andet drøfte regeringens ambitioner om administrative besparelser.
FAKTA
Om administrationsudgifter
• De regionale administrationsudgifter opgøres årligt. De omfatter administrative opgaver herunder ledere.
• I opgørelsen skelnes mellem omkostninger til administration og IT.
• I 2022 brugte regionerne cirka. 4.5 milliarder kroner til administration på sundhedsområdet. Det svarer til cirka 3,5% af det samlede budget på sundhedsområdet.
• Siden 2019 har den andel af sundhedsbudgettet, der bruges til administration, været stabil til let faldende.
Hvis du vil vide mere
Kontakt
Pressekontakt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk