Lige nu forhandler regionerne med regeringen om økonomiaftalen for 2024. Det er en oplagt mulighed for at sikre særskilt finansiering af cyberforsvaret af sundhedsvæsenet. Ellers kan penge til øget cyber- og informationssikkerhed fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen. Det ansvar bør regionerne ikke stå alene med.

Truslen mod sundhedsvæsenet er vokset med krigen i Europa. Ifølge Center for Cybersikkerheds nye rapport for 2023, er trusselniveauet for cyberspionage og kriminalitet meget højt, og flere aktører har kapaciteten og motivationen til at gennemføre angreb. I vore dages krig foregår der ting og sager under radaren. Ikke kun hvidmalede skibe, der cruiser rundt ved havvindmølleparker og internetkabler. Skyggekrig med destruktive cyberangreb mod centrale samfundskritiske sektorer som sundhedsvæsenet kan opstå med kort varsel.

Regionerne har allerede har investeret ressourcer i sikkerhedstiltag og samarbejder tæt om varsling og beredskab i tilfælde af angreb. Lykkeligvis har Danmark indtil nu undgået hændelser, der har påvirket patientsikkerheden. Men i lyset af den stigende trussel har regionerne brug for flere midler til at for at højne cybersikkerheden, så vi bedre kan forudsige, forebygge, opdage og håndtere hændelser.

Det danske sundhedsvæsen er et af verdens mest digitaliserede. Det giver os fordele i behandlingen, men ulemper i forhold til cyberangreb. Digitaliseringen styrker samarbejdet på tværs af sektorer og i forskningen i verdens bedste digitaliserede sundhedsdata, men når en ubuden gæst trænger ind i de digitale systemer, kan det få afgørende betydning for hospitalsdriften og patientbehandlingen og dermed hele samfundet.

Danmark er én kæde, hvor det svageste led kan udnyttes til at bringe fællesskabet i knæ. Som et af de mest digitale lande i verden er vi mere sårbare, hvis ikke vi sikrer os tilstrækkeligt. Vi bør rykke tættere sammen og anerkende, at trusselsbilledet mod os ikke først og fremmest skal ses i konventionel væbnet konflikt, men i langt højere grad hybride trusler som desinformation, manipulation og underminering af vores demokratiske grundlag og cyberangreb, -aktivisme og spionage.

Regeringen har en klar målsætning om, at Danmark skal bruge to procent af BNP på forsvaret senest i 2030. Tænker vi forsvar mere bredt giver det potentiale for et stærkere værn af vores fælles sundhedsvæsen, så det minimerer risikoen for at blive lammet via cyberangreb.
Arbejdet kan startes allerede nu ved at afsætte midler til cybersikkerhed i økonomiaftalen for 2024. Det er bydende nødvendigt at se bredere på forsvar end som krudt og kugler og prioritere et stærkere cyberforsvar af vores sundhedsvæsen.