Sundhedsstyrelsens årsrapport for 2022 viser, at andelen af forløb, der er gennemført inden for standardforløbstiderne, er faldet fra 76 til 74 procent fra 2021 til 2022. Det skyldes et voldsomt stigende antal kræftpakkeforløb, der i 2022 rundede 160.689. Det er 4.566 flere end året før, og siden 2014 er antallet af forløb steget fra 121.000. Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, ser med alvor på faldet i gennemførte standardforløbstider:

- Det tager vi meget alvorligt, og derfor har vi i regionerne stor opmærksomhed på udfordringerne. Vi arbejder over en bred kam med bl.a. at intensivere samarbejdet om at bruge kapaciteten på tværs af regionerne bedst muligt, og lokalt arbejder personalet på højtryk for at holde forløbene inden for standardforløbstiderne, siger hun.

Karin Friis Bach oplyser desuden, at antallet af organspecifikke kræftpakkeforløb (fx bryst-, lunge- og leverkræft) er steget i 2022 og har aldrig været højere.

Ny teknologi og uddannelse skal styrke robusthed

Kræftområdet presses, fordi flere danskere udredes og behandles for kræft, samtidig med at kræftbehandlingen bliver stadig mere avanceret og individualiseret. Det gælder fx på brystkræftområdet, som er et af de kræftområder, hvor der er kapacitetsudfordringer i hele landet. Antallet af forløb på brystkræftområdet er steget med 11 procent fra 2021 til 2022 svarende til 3069 forløb.

Regionerne tager kapacitetsudfordringerne på brystkræftområdet meget alvorligt og har igangsat et langsigtet arbejde med at opbygge robusthed for at kunne følge med den voldsomt stigende aktivitet. Regionerne er bl.a. i gang med at implementere kunstig intelligens til vurdering af brystkræftscreenings-billeder og uddanne bl.a. social- og sundhedsassistenter til mammografiassistenter, så de kan løse opgaver på screeningsområdet.