Modernisering af sundhedsvæsenet giver også ekstra udgift

- Sundhedsvæsenet står hvert år med en dobbeltregning. Ved siden af den demografiske udvikling, der i sig selv giver merudgifter på 1 mia. kr. om året, er der en lige så stor ekstraregning. Den skal bl.a. dække nye behandlinger og lægemidler, der er gavnlige, men kommer med en merpris, fortsætter Anders Kühnau

Her adskiller sundhedsvæsnet sig fra mange andre velfærdsområder, for mens demografien også betyder, at vuggestuen skal købe flere bleer, fordi der kommer flere børn, så forventes sundhedsvæsenet at benytte de mange nye behandlingsmuligheder og betale den pris, de kommer med.

- Regionerne får også større udgifter til bl.a. medicin, uddannelse af fremtidens sundhedsprofessionelle og ny teknologi, hvis vi skal følge med udviklingen, lyder det fra formanden for Danske Regioner.

- Vi er nødt til at prioritere vores uddannelsesforpligtelse højt - særligt i en tid, hvor vi har enormt behov for at uddanne bedst muligt og fastholde sundhedsmedarbejdere i jobbene, siger han.

- Vi skal sikre en tryg overgang fra skole til praktik og holde på kommende og nuværende medarbejdere. Vi er nødt til at sikre, at medarbejdere med erfaring vejleder og fører deres nye kolleger igennem vellykkede praktik- og introforløb, der får dem til at blive i sundhedsjobbene i mange år fremover, påpeger Anders Kühnau.

Sundhedsvæsenet skal også rustes bedre til en moderne fremtid med øget digitalisering og nye og bedre IT-løsninger. Tiltag, der både kan lette både administrationen og gavne patientbehandlingen.

- Vi mangler på flere områder kvalificerede medarbejdere. Og i en tid med flere ældre og færre unge, er det alfa og omega, at vi har den nyeste teknologi, når den kan aflaste arbejdet for vores pressede personale. Det skylder vi både medarbejdere og patienter, lyder det fra formanden for Danske Regioner.

- Presset på regionernes udgifter rækker altså videre end det, der skyldes udgifter til behandling af flere ældre, tilføjer han.

Regionerne investerer i nære indsatser for at undgå indlæggelser

Regionerne tager ansvar for befolkningens samlede sundhed, og investerer i forebyggelse og tilbud udenfor hospitalerne. Det er tilfældet, når det f.eks. handler om de mange regionale forebyggende tiltag som f.eks. ordninger med faste læger på plejehjemmene, 72 timers hospitalsansvar efter patientudskrivelse og hotlines med specialistrådgivning til f.eks. almen praksis. Regionerne har også styrket indsatsen udenfor hospitalerne med brug af paramedicinere, der tilser borgerne i eget hjem og forebygger akutte indlæggelser.

- Vi bruger mange ressourcer på at styrke det nære sundhedsvæsen, hvor vi bl.a. hjælper kommunerne. F.eks. aftalte vi i marts måned med de praktiserende læger, at flere patienter skal modtage dosispakket medicin fra apoteket i stedet for, at en kommunal sygeplejerske står for den manuelle medicinhåndtering, fortæller Anders Kühnau.

- Vi har valgt at finansiere ordningen, da den aflaster de kommunale sygeplejersker, så de kan bruge tiden bedre hos de ældre. Regionerne påtager sig gerne et ansvar for det samlede sundhedsvæsen, så ressourcerne i et presset sundhedsvæsen kan bruges bedst muligt, fortsætter han.

- Men det kræver samtidig en anerkendelse af, at driften af vores sundhedsvæsen er en del af vores fælles investering i fremtiden, pointerer Anders Kühnau før økonomiforhandlingerne i finansministeriet.

Fakta: