Debatindlæg af Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner. Bragt i Altinget 15/5 2023.
Det var en særdeles veloplagt sundhedsminister, som i slutningen af marts indtog talerstolen på Regionernes Politiske Topmøde. I en energisk tale sagde Sophie Løhde blandt andet, at regionerne ”sparker en åben dør ind hos mig”, når vi taler om at finde en bedre løsning for de særlige pladser i psykiatrien.
De ord er naturligvis sød musik i vores ører, for til trods for at psykiatrien samlet set er under pres, har vi længe talt højt om, at mange særlige pladser står tomme. Men én ting er ord – en anden er handling. Derfor er vores opfordring til regeringen: Luk os ind gennem den åbne dør og omlæg de særlige pladser i psykiatrien.
Lad os først skrue tiden en anelse tilbage. De 150 såkaldte særlige pladser blev etableret i 2018 og er målrettet en mindre gruppe af særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, særlige sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelle misbrugsproblemer. Pladserne blev til på en Folketingsbeslutning, der havde afsæt i en række alvorlige hændelser med vold, trusler og enkelte tilfælde af drab på botilbud.
En god idé, som ikke fungerer i praksis
De særlige pladser er med andre ord en rigtig god idé, som desværre aldrig har fungeret efter hensigten. Det skyldes først og fremmest, at de særlige pladser drives af regionerne, men er kommunalt finansierede og visiterede. Helt fra start har der af den årsag været store problemer med at udnytte kapaciteten, og ofte står halvdelen af de særlige pladser tomme. Det er ærlig talt et tåbeligt spild af penge. Det giver ingen mening, at de særlige pladser står tomme, mens vi samtidig mangler pladserne i den regionale psykiatri.
Det var derfor, at vi fra Danske Regioner i starten af marts skrev et brev til sundhedsministeren og foreslog, at man omlægger de særlige pladser og finder en permanent finansieret løsning, hvor regionerne driver pladserne efter de almindelige bestemmelser i psykiatrien. Det vil sige, at regionerne selv visiterer til pladserne, mens kommunerne viderefører rehabiliteringen efter udskrivelse i stærke socialpsykiske tilbud.
Med det in mente vil jeg derfor gætte på, der var stor tilfredshed blandt de mange patientforeninger, fagfolk og regionsrådsmedlemmer i salen på Regionernes Politiske Topmøde i Aarhus, da Sophie Løhde forsikrede, at Danske Regioner sparkede til en åben dør, med vores brev om de særlige pladser.
Ordningen skal ændres, men målgruppen skal være den samme
På den måde er vi tilbage ved historiens udgangspunkt, og ved Danske Regioners opfordring til regeringen om at omlægge de særlige pladser. Sophie Løhde har da også i forbindelse med de igangværende økonomiforhandlinger understreget, at hun er indstillet på at finde en løsning, der får pladserne til at virke efter hensigten. Ikke bare på papir – også i praksis. Det kræver imidlertid, at ordningen grundlæggende laves om, så kommunernes nuværende udgifter til pladserne i stedet bliver overført til regionerne.
Vi er enige med ministeren i, at pladserne fortsat skal være målrettet gruppen af særligt udsatte personer, som kan have gavn af længerevarende indlæggelser. Det vi skal lykkes med er, at vi skal fylde pladserne. For når de er fyldte, er fagpersoner, patienter og pårørende enige om, at pladserne virker helt efter hensigten. De bidrager til, at vi undgår nogle svære konflikter og voldsepisoder.
Så meget desto værre er det, at vi ikke udnytter pladserne effektivt. Så meget desto vigtigere er det, at vi ændrer rammevilkårene for de 150 særlige pladser, så regionerne selv kan råde over dem.