160.689 kræftpakkeforløb blev sat i gang i 2022. Det er knap 60.000 mere end ti år tidligere. Og alene siden 2016 og frem til i dag er antallet af kræftpakkeforløb steget med 30 procent.
Den stigning skaber et aktivitetspres som mærkes på hospitalerne.
Så for at sikre at flere patienter kommer hurtigere i behandling har regionerne etableret forpligtende kræftsamarbejder kaldet Regionernes operative kræftsamarbejder (ROKS). De skal sørge for, at kapaciteten på tværs af landet udnyttes bedst og mest effektivt.
- Vi vil i regionerne tilbyde danskere, der rammes af kræft den bedst mulige behandling. Vi er klar over, at der på nogle kræftområder er kapacitetsudfordringer, og derfor har vi besluttet at lægge en særlig indsats her, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.
Operative fora, der kollektivt tager ansvar
Det er særligt indenfor seks forskellige kræftområder, at man oplever udfordringer med at overholde de maksimale ventetider.
Og derfor etableres der seks ROKS’er – et for hvert af følgende områder; Brystkræft, lungekræft, urologi, gynækologi, øvre mavetarmkræft og nedre mavetarmkræft.
Hver enhed har en lægefaglig direktør, der er ansvarlig for samarbejdet. Der deltager en cheflæge fra samtlige kirurgiske afdelinger i landet, som behandler patienter indenfor området i de møder, som hver enkelt enhed holder.
- Der vil være flere positive effekter ved de jævnlige møder på tværs af landet. Men det, som jeg har allerstørst forventninger til er, at man på møderne hurtigt får et overblik over, hvem der kan hjælpe, hvis en afdeling står med en eller flere patienter, de ikke selv kan behandle hurtigt nok, siger Anders Kühnau og fortsætter:
- På den måde tager vi et ansvar kollektivt i regionerne, og patienter kan nemt få et tilbud om at komme til hurtigere et andet sted i landet, hvis der er bedre kapacitet på en af de andre afdelinger på området.
