Andelen af personer med multisygdom steg fra 41 til 47 procent af befolkningen fra 2013 til 2021. Det viser rapporten “Multisygdom i den danske befolkning”, der efter aftale med Danske Regioner, er lavet af forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland.
Analysen er udarbejdet på baggrund af tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, hvor flere end 180.000 danskere har svaret på, hvordan de har det.
Det alvorlige billede af danskernes sundhedstilstand understreges yderligere af publikationen “Multisygdom i Danmark”, som er udarbejdet af Videns- og Forskningscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom i Region Sjælland.
Potentiale trods dyster læsning
- Rapporterne er desværre ikke opløftende læsning, siger Karin Friis Bach, der er sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner. Men ikke desto mindre kan rapporterne få stor betydning. De indeholder nemlig vigtig viden for regionerne, mener hun.
- Analyserne giver os mere præcis viden om multisygdom, så vi har det rette grundlag for at yde bedst mulig behandling til patienterne og til at målrette forebyggelse både regionalt og sammen med kommuner, almen praksis og civilsamfundet, tilføjer hun. Det handler både om at forebygge eller udskyde at sygdom opstår, og i høj grad også at forebygge at en kronisk sygdom ikke fører til flere.
Uddannelse, etnicitet, jobsituation og civilstatus er afgørende
Tallene i rapporterne peger ikke alene på, hvilke kroniske lidelser danskerne ofte lider af. De viser også, hvilke samfundsgrupper der hyppigst lider af multisygdom.
- Datamaterialet viser desværre, at der er stor ulighed i sundhed, når vi ser på, hvem der rammes af multisygdom, siger Karin Friis Bach. Risikoen for multisygdom øges naturligt med alderen, men rammer samtidig ofte borgere med lavt uddannelsesniveau og anden etnisk baggrund end dansk. Og i flere tilfælde har det også betydning, om man er i job eller bor alene.
- Regionerne har allerede fokus på, at der er social ulighed i sundhed, og det gælder i bekymrende grad også multisygdom, lyder det fra Karin Friis Bach.
Kendte initiativer udbredes og nye sættes i værk
Regionerne har allerede taget flere initiativer for at forebygge og mindske uligheden. Det arbejde vil vi fortsætte og udbygge, siger hun og nævner eksempler på initiativer på tidlige indsatser i et mere nært sundhedsvæsen:
- Vores ambition er, at de nye sundhedsklynger, sundhedshuse og nærhospitaler kan bidrage til bedre koordinering og mere helhedsorienteret indsats, ligesom patienter med multisygdom har gavn af hospitaler, der har samme-dags-løsninger til behandling og kontrol af flere forskellige sygdomme.
- Endelig står vi sammen med 71 andre organisationer bag ønsket om, at Folketinget vedtager en folkesundhedslov, så sundhed og forebyggelse får et forstærket fokus i fremtiden, siger Karin Friis Bach fra Danske Regioner.
- Vi skal hele tiden gå nye veje for, at uligheden i sundhed ikke gror fast, konkluderer hun.
Eksempler fra multisygdomsrapporterne:
- Muskel-skelet-besvær og forhøjet blodtryk er de mest almindelige kroniske lidelser.
- Personer med komplekse lungesygdomme, hjerte-kar-sygdomme og diabetes samt psykiske lidelser som mest dominerende sygdomme, er blandt dem, der oftest beretter om, at sygdommene forringer deres livskvalitet -både fysisk og mentalt.
- Patienter, der først og fremmest lider af kompleks hjerte-kar-sygdom, er dem, der har flest andre kroniske sygdomme (6,8 kroniske sygdomme i gennemsnit)
- Arketypen for en rask dansker er en 40-årig veluddannet mand med job.
- Personer med multisygdom, der først og fremmest plages af forhøjet blodtryk, er typisk ældre mænd med lavt uddannelsesniveau
- Personer med multisygdom hvor hovedpine og psykiske lidelser er de dominerende lidelser, er typisk kvinder med en gennemsnitsalder på 32 år, og relativt mange af dem er højtuddannede.
Læs mere:
Rapporten fra Defactum i Region Midtjylland er baseret på Den Nationale Sundhedsprofil 2021, hvor flere end 180.000 danskere svarede på, hvordan de havde det.
Publikationen ”Multisygdom i Danmark” er udarbejdet af Videns- og Forskningscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom i Region Sjælland og er baseret på data fra nationale registre.
