Færre patienter er blevet behandlet eller undersøgt på hospitalerne i 2022 sammenlignet med året før corona. Det viser Indenrigs- og Sundhedsministeriets eftersyn af sundhedsvæsnet, og en mulig forklaring på det lavere aktivitetsniveau kan findes i ny data fra Danske Regioner, der viser et højere sygefravær.
Sundhedspersonale fra seks faggrupper havde 13,33 dages sygefravær sidste år, og det er en stigning på 0,73 sygedage i forhold til 2021. Data for sygefravær kommer fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor, og de omfatter sygeplejersker, overlæger, social- og sundhedsassistenter, sygehusportører og yngre læger. Siden 2018 er antallet af årlige sygedage steget med 2,43 dage.
Sygefravær og aktivitet hænger sammen
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, peger på, at der er sammenhæng mellem udviklingen i sygefravær og det faldende aktivitetsniveau:
- Når sundhedspersonalet er mere væk fra arbejdet på grund af sygdom, smitter det af på aktivitetsniveauet i sundhedsvæsnet. Der er færre behandlinger og undersøgelser end før pandemien, og en af forklaringerne er et øget sygefravær.
Ny adfærd efter pandemien
”Bliv hjemme, hvis du er syg” står der på de blå plakater fra corona-pandemien, og budskabet ser ud til at have ændret danskernes holdning til og grænserne for, hvornår man bliver hjemme for ikke at smitte andre. Det mener Danske Regioners formand:
- Pandemien har lært os alle sammen at blive hjemme, hvis vi er syge, så vi ikke smitter andre. Den nye adfærd er også slået igennem hos sundhedspersonalet, der ikke kun skal passe på sig selv, men også de sårbare patienter, de er i kontakt med, siger han.
Både regionalt og lokalt på hospitalerne er der stort fokus på at nedbringe sygefravær, og indsatserne sker i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Desuden arbejder alle regioner med fastholdelse og rekruttering af personale, der kan sikre øget aktivitet og afviklingen af efterslæb efter pandemien.
