Kronik af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark, Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Mads Duedahl, regionsrådsformand i Region Nordjylland og Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland. Bragt i Jyllands-Posten d. 23/8
I disse dage og uger sidder vi regionsrådsformænd sammen med vores kolleger i regionsrådene og arbejder på næste års budget. Og lad det være sagt med det samme: Det ser usædvanligt svært ud.
Alene i første halvår af 2023 har vi realiseret store merudgifter, bl.a. som følge af inflationen og stigende medicinudgifter. Og sandheden er, at budgetterne i år og næste år ikke kan rumme de voldsomme udgiftsstigninger, hvis ikke vi gør noget. Derfor kan vi allerede nu se, at det ikke bliver muligt at undgå tilpasninger og besparelser rigtig mange steder for at sikre, at vi lever op til de økonomiske rammer, regionerne har fået – både i år og næste år.
Vi ved godt, at det vil kunne mærkes i hverdagen ude i sundhedsvæsnet i løbet af efteråret, og det er vi ærgerlige over i en tid med pres på vores sundhedsvæsen og frustrationer hos både patienter og personale.
Når vi siger det så klart, er det fordi vi godt ved, at mange har bidt mærke i, at der frem mod 2030 skal tilføres flere penge til sundhedsvæsenet. Regeringen vil nemlig investere fem milliarder kroner i nye behandlingsformer, ny teknologi og andre vigtige tiltag, som på længere sigt vil styrke det danske sundhedsvæsen. Set i dét lys forstår vi godt, at den svære økonomiske situation i 2023 og 2024 kan virke overraskende, men vi synes, det er nødvendigt at være åbne om de svære budgetlægninger, vi står overfor – og at sætte nogle flere ord på baggrunden for dem.
Sundhedspakken letter ikke det økonomiske pres i 2024
Regeringens sundhedssatning skal indfases gradvist frem mod 2030. Næste år er der fx afsat ekstra, målrettede midler til kræftområdet. Det er vi glade for, og isoleret set vil de gøre en forskel på lige præcis kræftområdet. Men de ekstra midler til kræftområdet løser desværre ikke de samlede økonomiske problemer med bl.a. den høje inflation og de stigende medicinudgifter.
Da vi inden sommerferien indgik aftalen med regeringen om regionernes økonomi for 2024, var det med respekt for hensynet til at dæmpe væksten i de offentlige udgifter på grund af den høje inflation. Derfor blev det en stram aftale, som faktisk ikke gav regionerne kompensation for de prisstigninger, som alene i 2022 kostede de fem regioner over én milliard kroner.
Men vi sagde samtidig klart, at den stramme aftale kunne få negative konsekvenser for hospitalernes drift og nedbringelse af ventelisterne. Det er den økonomiske virkelighed, vi nu må forholde os til i vores budgetlægninger. For selvom aftalen leverede en milliard kroner ekstra til at håndtere den demografiske udvikling med flere ældre medborgere, så har den høje inflation “spist” de penge på forhånd.
Når man kombinerer det med, at medicinudgifterne desværre ikke har holdt sig på det forventede niveau, men er endt med at være væsentligt højere, hvilket fra starten var vores frygt, så er det en rigtig svær cocktail.
Netop de stigende medicinudgifter er en særlig udfordring. Når patienterne henter medicin på apoteket, fx hvis deres praktiserende læge ordinerer medicin på recept, så betaler vi i regionerne en del af regningen. Vi har ikke indflydelse på regningens størrelse eller instrumenter til at påvirke den.
Den seneste fremskrivning fra Danske Regioner viser, at udgifterne til tilskudsmedicin forventes at stige med over én milliard i 2023 sammenlignet med sidste år. Et meget omtalt eksempel er diabetespræparatet med det aktive stof semaglutid. Medicin, som næsten 90.000 danskere har stor glæde og gavn af, og som glimrende understreger de store fremskridt, vi hele tiden opnår i moderne behandling. Foruden stigningen på diabetesmedicin stiger udgifterne til ADHD-medicin også kraftigt, og listen er lang over gode nye præparater, som tilsammen sætter regionernes økonomiske rammer under massivt pres.
Sideløbende er regionerne også blevet pålagt at spare 300 millioner kroner på administration, hvilket er yderligere en komplicerende og svær faktor i budgetlægningen.
Svære prioriteringer og besparelser
Men enderne skal mødes, og pengene til de bundne udgifter skal derfor findes et andet sted. I regionsrådene står vi dermed over for svære prioriteringer – både i år og i budgettet for 2024.
Når det svære regnestykke gøres op, viser bundlinjen uundgåeligt, at hospitalerne mange steder i Danmark vil opleve besparelser og tilpasninger i 2024. Vi er vant til at finde gode lokale og fælles løsninger på svære udfordringer, og vi vil gerne udvikle og forbedre vores sundhedsvæsen. Vi er vant til, at den opgave kræver skarpe prioriteringer.
I 2024 kommer vi dog ikke udenom at prioritere hårdere, end det er set længe, og det vil næppe ubemærket hen alle steder. Derfor synes vi, vi skylder patienter, personale og den brede offentlighed at være ærlige om, hvad vi står overfor.
(Kronik fortsætter under illustration)
