Gå til indhold

Sundhed

På søndag inviterer regionerne til Åbent Hospital

Søndag d. 3. september åbner hospitaler og hospitalsbyggerier landet rundt dørene for danskerne, når regionerne inviterer til Åbent Hospital 2023. "Det er en unik chance for at opleve det regionale sundhedsvæsen indefra", siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Kom og bliv klogere på hospitalernes fascinerende verden på en festlig dag. Sådan lyder invitationen fra Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, som håber at se dig til Åbent Hospital den første søndag i september.

Du kan komme på rundvisning, møde medarbejderne, få bamsens helbred tjekket, se klimatiltag og måske få et kig ind i køkkener, se robotter eller opleve andre verdener, som normalt ikke er åbne for patienter og pårørende.

(tekst fortsætter under billedet)

Fra byggerier til blå blink og psykiatri

Åbent Hospital er dagen, hvor du kan danne dit eget indtryk af sundhedsvæsenet ude i virkeligheden på hospitalerne. I år foregår Åbent Hospital på nogle de største byggerier, på ambulancestationer, hospitaler og i psykiatrien. I 2023 kan du nemlig som noget nyt opleve flere sider af det regionale sundhedsvæsen til Åbent Hospital – udover de store hospitalsbyggerier. I alt 20 steder åbner dørene – det højeste antal steder siden de fem regioners første Åbent Hospital i 2017. 

Bliv klogere på sundhedsvæsenet

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, siger:

- Jeg håber mange vil gribe chancen for at opleve hospitalerne indefra eller komme ind bag hegnet på et af regionernes store byggerier. Jeg tør godt love, at Åbent Hospital bliver en spændende dag med rig chance for at blive klogere på, hvordan regionerne driver sundhedsvæsenet til dagligt og arbejder fokuseret på at øge kvaliteten og skabe de bedste behandlingsresultater i et bæredygtigt sundhedsvæsen for alle.

Landet rundt er der oplevelser for enhver smag, for eksempel kan du: 

Se alle arrangementer og find ét nær dig

Se program og tider landet rundt. Enkelte arrangementer kræver tilmelding på forhånd:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

KL og Danske Regioner: Et sundhedsvæsen i forandring kræver tæt samarbejde

Et stærkt samarbejde er afgørende, når den største sundhedsreform i næsten 20 år skal gøres til virkelighed. Danske Regioner og KL kommer nu med seks pejlemærker, der skal danne grundlag for arbejdet med at implementere reformen. Begge organisationer efterlyser først og fremmest en hurtig afklaring med staten, når det kommer til opgavesnit og økonomi.

Læs mere

12 arbejdspladser går nu forrest: Sådan kæmper de for en bedre kønsbalance

Partnerskabet omkring det kønsopdelte arbejdsmarked præsenterer nu en ny rapport, der gennem 12 konkrete eksempler viser vejen til at opnå en bedre kønsbalance.

Læs mere

50 millioner kroner til projekter der skal styrke arbejdsmiljøet i regioner og kommuner

Syv projekter har fået del i første runde af puljen for et bedre arbejdsmiljø i regioner og kommuner. Der er i alt afsat 216 millioner kroner over de næste par år.

Læs mere

Kræftplan tegner godt - men bør følges op med både penge og forebyggelse

Kræftområdet har gennemgået en markant udvikling i Danmark, og i dag står vi stærkt. Vi kan dog ikke læne os tilbage. Vi skal fortsætte den gode udvikling og stræbe efter endnu bedre kvalitet, mere helhedsorienterede indsatser og længere  overlevelse. Derfor har Sundhedsstyrelsen netop offentliggjort sit faglige oplæg til kræftplan V, og det indeholder gode muligheder for at løfte et allerede stærkt kræftområde, mener Danske Regioner.

Læs mere