Der tales meget om brugen af vikarer i sundhedssystemet i øjeblikket. Nu kaster en ny delrapport fra Beskæftigelsesministeriet lys over, hvor mange eksterne sygeplejerske-vikarer der er, og regionernes udgifter til de eksterne vikarer.
Rapporten er skabt i samarbejde mellem Beskæftigelses- Finans- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.
250 millioner kroner om året
Delrapporten viser, at regionernes udgifter til eksterne sygeplejerske-vikarer har ligget nogenlunde stabilt på omkring 250 millioner kroner om året mellem 2017 og 2021. På nær 2020, hvor udgifterne lå betydeligt lavere på 150 millioner kroner.
Det skal ses i forhold til de samlede lønudgifter til sygeplejersker på hospitalerne, der i 2019 var på cirka 16 milliarder kroner. Det vil sige, at udgifterne til eksterne vikarer udgør cirka 1,6%.
Rapporten viser også, at der i 2019 arbejdede cirka 1.800 sygeplejersker i private vikarbureauer. Heraf arbejdede cirka 630 samtidig på et hospital. Til sammenligning var der i 2019 i alt cirka 38.300 sygeplejersker ansat på landets hospitaler ud af i alt 65.700 beskæftigede sygeplejersker. Dermed er det en relativ beskeden andel (knap 2%) af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau.
Vikarer er altid plan B
Regionerne bruger de eksterne vikarer både for at få dækket sygdom blandt det fastansatte personale, i spidsbelastningsperioder og helt konkret i forhold til at få afviklet puklen efter covid-19 epidemien.
- Rapporten viser, at brugen af eksterne sygeplejerske-vikarer har været relativt beskedent, og brugen af eksterne sygeplejerske-vikarer er altid plan B. Hospitalerne forsøger altid først at dække vagterne ved hjælp af fastansat personale og interne vikarer. Vi vil allerhelst have mere fastansat personale. Derfor arbejder hospitalerne hårdt for at fastholde og ansætte sundhedsfagligt personale og begrænse brugen af eksterne vikarbureauer. Vores mål er at sikre, at flere lægger deres tid i faste stillinger på hospitalerne og i regionernes interne vikarbureauer, siger Heino Knudsen (S), formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg.
Han fortsætter:
- Men det vil også fremover være nødvendigt – i et vist omfang – at bruge eksterne vikarer, så patienterne også kan blive undersøgt og behandlet i spidsbelastningsperioder.
FAKTA OM RAPPORTEN
- Danske Regioner, KL og regeringen har i økonomiaftalerne for 2023 aftalt at udarbejde en fælles vikaranalyse, der fokuserer på sundheds – og ældreområdet.
- Arbejdet er forankret i Beskæftigelsesministeriet, men Sundhedsministeriet og Finansministeriet bidrager, sammen med Danske Regioner og KL, også til udarbejdelsen af analysen.
- Den første delrapport, der nu er offentliggjort, beskriver eksternt vikararbejde for sygeplejersker. Rapporten er derfor ikke udtryk for det samlede vikarforbrug.
- Den samlede rapport forventes offentliggjort i februar 2023. Parterne er enige om, med afsæt i analysen, at drøfte, hvordan rammerne for, og brugen af, vikarer på de store kommunale- og regionale velfærdsområder kan indrettes mest hensigtsmæssigt.
- Analysen tager udgangspunkt i 2019, da covid-19-krisen lagde et atypisk pres på sundhedsvæsenet i 2020 og 2021. Derfor er der en risiko for, at 2020 og 2021 ikke vil være repræsentative for den generelle brug af eksterne vikarer i det regionale sundhedsvæsen.
Læs mere:
