Regionerne prioriterer og skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ofte bidrager sundhedsdebatten til nye indsigter og nøgterne bud på løsninger. Det kan dog efterhånden mærkes at valgkampen lurer under overfladen. Senest i Altinget hvor folketingskandidat for moderaterne Monika Rubin genbesøger en række påstande om regionernes arbejde og rolle i det danske sundhedsvæsen, skriver Danske Regioners formand for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach i debatindlæg.
Debatindlæg af formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Karin Friis Bach. Bragt i Altinget den 30. september 2022.
Regionerne er siloopdelt, de prioriterer ikke systematisk, og de bidrager ikke til at skabe lighed i sundhed, lyder det blandt andet. Påstande som ikke har baggrund i fakta og som bidrager til at skabe et skævt billede af et sundhedsvæsen, hvor intet fungerer – og det er ikke rigtigt.
Der er bred enighed om, at sundhedsvæsenet er presset. Efterdønninger fra corona-krisen, mangel på medarbejdere og det demografiske pres udfordrer udviklingen og kvaliteten i sygehusvæsenet. Men der er også positive takter. Flere kræftpatienter får behandling og overlever. Færre patienter dør af hjertesygdom. Og der findes hver dag lokale løsninger, som sikrer, at mennesker med akut og livstruende sygdom behandles. Den seneste Landsdækkende undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) viser også, at patienterne gennemgående er tilfredse med deres møde med sundhedsvæsenet.
Det lykkes vi med, fordi vi samarbejder om løsninger gennem fælles, gennemtænkte og velunderbyggede indsatser på tværs af regionerne og sammen med kommunerne, de praktiserende læger og private aktører.
Åbenhed og ansvar er essensen af det regionale demokrati
I regionerne knokler vi hver dag for at gøre det bedste for patienterne, inden for de økonomiske rammer vi har. Det regionale demokrati giver plads til innovation og opfindsomhed. Vi lærer af hinanden på tværs og skaber løsninger og resultater sammen. Og vi inddrager borgerne tæt i de mange vigtige beslutninger om, hvordan sundhedsvæsenet skal indrettes.
Det læringsrum og den gennemsigtighed, som det regionale demokrati sikrer, kan ikke skabes i et nationalt lukket og teknokratisk sundhedsvæsen.
Det regionale demokrati er netop essensen af åbenhed og dialog – men bestemt også ansvar. En analyse fra konsulenthuset Deloitte fra 2018 viser, at regionernes administration er lige så effektiv som verdens mest produktive private virksomheder. Det administrative niveau er altså på niveau med de bedste private virksomheder.
Regionerne sikrer allerede mere sundhed for pengene
I Danske Regioner er vi meget optaget af at løse vores opgaver bedst muligt og mest effektivt. Vi har med andre ord fokus på, at vi får mest mulig sundhed for pengene.
Debatten om prioritering blev der således allerede taget hånd om efter folketingsvalget i 2015, hvor regionerne og Folketinget indgik i et konstruktivt samarbejde. Samarbejdet førte til oprettelsen af Medicinrådet og Behandlingsrådet, der begge netop vurderer, om omkostningerne ved ny medicin og teknologi står mål med effekten. Debatten kredser derfor på nuværende tidspunkt ikke om prioritering, men snarere om at identificere behandlinger, som er overflødige. Af den grund finansierer vi projektet ”Vælg Klogt”, hvor læger og patienter sammen peger på unødvendige undersøgelser og procedurer, der kan afskaffes.
Herudover arbejder vi målrettet med indsatser, der skal medvirke til at mindske den geografiske og sociale ulighed. Vi har sammen med 70 andre organisationer foreslået en folkesundhedslov, der skal sætte forebyggelse på den politiske dagsorden. En ambitiøs forebyggelsesindsats kan gøre op med den systematisk negative sammenhæng, der findes mellem sociale forhold og sundhed. Men den kalder på et bredt samarbejde på tværs af myndigheder, sektorer og politikområder. Regionerne kan gøre meget for at højne sundheden, men de kan ikke stå alene. Sundhed for alle er en fælles indsats.
Debat må bero på fakta
Men sundhedsvæsenet er – ligesom andre dele af velfærdssektoren – ramt af personalemangel.
Derfor har Danske Regioner også fremlagt en samlet plan med 12 indsatser, som skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne og kortere ventetider for patienterne. Planen skal bringe sundhedsvæsenet tilbage til før corona-krisen. Den indeholder mange af de ting, som regionerne allerede er i fuld gang med, men også punkter, hvor vi har brug for at styrke indsatsen.
Sammen med planen ligger også en igangværende opgave med at fremtidssikre sundhedsvæsenet.
I regionerne spiller vi gerne på flere tangenter, og vi er ikke bange for at tænke anderledes. Derfor lytter vi også gerne til nye, konstruktive bud på, hvordan vi løser centrale udfordringer. Vi deltager også gerne i debatten om, hvordan vi bedst muligt fremtidssikrer sundhedsvæsenet, men baggrunden for debatten bør altid være baseret på fakta. Sundhedsvæsenets opgave er simpelthen for vigtigt til andet.