Gå til indhold

Psykiatri

Psykiatrien har brug for et bredt forlig, selvom valget snart er over os

Selvom valgkampen nærmer sig, må de længe ventede forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien ikke ende i et hjørnespark. Bolden skal helt i mål, og folketingets partier må forpligte hinanden på langsigtede løsninger og en aftale, som også holder på den anden side af valget.

Debatindlæg af Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg. Bragt i Sundhedsmonitor den 6. september 2022.

Forhandlingerne om en 10-årsplan for psykiatrien er gået i gang. Det glæder vi os over i regionerne, for det er på høje tid.

De kommende ugers forløb er afgørende for psykiatriens fremtid. Det er nu, der skal træffes politiske beslutninger, som kan virkeliggøre ambitionen om at sidestille psykisk og fysisk sygdom. Vidensgrundlaget ligger klar, det er kun handling, der mangler.

I Danske Regioners psykiatriudvalg repræsenterer vi hele landet på tværs af det politiske spektrum. Fra os lyder det samlede opråb til vores partifæller på Christiansborg: I må og skal forpligte hinanden til langtidsholdbare løsninger og en plan, som består – uanset udfaldet af det nært forestående folketingsvalg. Psykiatrien har brug for prioritering og forudsigelighed.

Forudsætningen er selvfølgelig, at Folketinget kommer hele vejen i mål med en 10-årsplan. Forarbejdet er gjort i form af Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg, som har fået historisk stor opbakning fra alle parter – lige fra fagfolk til patient- og pårørendeorganisationer samt KL og Danske Regioner.

Vi ønsker en samlet plan. Men der er dog nogle indsatser, som det er afgørende at få prioriteret først, så vi kan løfte en psykiatri i knæ op på fødderne igen. Vi må starte der, hvor behovene er størst.

Én samlet indgang til børn og unge i mistrivsel

Alt for mange familier oplever, at vejen til hjælp er både alt for lang og for ugennemskuelig, når deres børn eller unge har brug for den. Det kan tage år, fra familien opdager de første tegn på mistrivsel, til de modtager det rette tilbud om behandling.

Det er dyrebar tid i et børneliv, og derfor er der behov for én samlet indgang i kommunerne, hvor familier med børn og unge med psykisk mistrivsel kan henvende sig og vide sig sikre på, at de får det rette tilbud til rette tid.

Det nytter ikke noget, at man som familie er i tvivl om, hvor man skal søge hjælp, når man har behov for den.

Bedre hjælp til mennesker med svær psykisk sygdom

Nogle af de allermest udsatte mennesker i vores samfund er dem, som lider af svær psykisk sygdom og måske sågar samtidig kæmper med misbrug. De patienter har brug for en mere intensiv behandling og tættere opfølgning end den, vi kan tilbyde i dag.

Det kræver større kapacitet, klare rammer og krav til kvalitet og sammenhæng i de forløb, som går på tværs af kommuner og regionerne. I den regionale psykiatri vil f.eks. mere udgående støtte og behandling i borgerens eget hjem kunne forbedre hjælpen.

Det er mindst lige så vigtigt, at kommunernes socialpsykiatri styrkes. Flere botilbud af høj kvalitet vil betyde, at færdigbehandlede patienter kan udskrives til gode og trygge rammer. Og hurtig adgang til hjælp og støtte i eget hjem – præcis som vi kender det fra hjemmeplejen og hjemmesygeplejen – kan sikre bedre forløb og forebygge de alt for mange genindlæggelser.

Stærke tværfaglige miljøer og mere forskning

Det er ingen hemmelighed, at hele sundhedsvæsenet er under pres og mangler personale. Psykiatrien er ingen undtagelse.

I børne- og ungdomspsykiatrien er antallet af patienter øget med næsten 50 procent de seneste 10 år, mens antallet af voksne patienter i kontakt med de psykiatriske sygehuse er øget med 26 procent. Til sammenligning er antallet af somatiske patienter ”kun” øget med 13 procent i samme periode. Det understreger vigtigheden af, at der lander en 10-årsplan, som selvfølgelig skal tilføre kapacitet og økonomi til psykiatrien.

I psykiatrien er mennesker det vigtigste behandlingsmiddel. Derfor skal det også være en plan, som bidrager til at gøre det mere attraktivt at arbejde i hospitals- og socialpsykiatrien.

Planen skal øge adgangen til specialisering og videre- og efteruddannelse for personalet, og der må afsættes flere midler til forskning, så rammerne for forskning i psykisk sygdom kommer på højde med dem, man finder indenfor forskning i fysiske sygdomme. Et langsigtet løft af patienternes behandling vil også løfte medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde.

Vores appel til Christiansborg

Der er bred enighed om behovet for at løfte psykiatrien, og hvis Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger og disse centrale udfordringer bliver fundamentet i 10-årsplanen, vil vi allerede være godt på vej. Derfor er vores appel til psykiatriordførere, forhandlingspartnere og partifæller i Folketinget:

Få et bredt forlig om 10-årsplanen for psykiatrien i land, så vi kan komme hurtigt i gang med de vigtigste udfordringer og sikre udvikling og langsigtede løsninger til gavn for patienter, pårørende og personale.

Danske Regioners psykiatri og sundhedsudvalg består af:

Jacob Klærke, (F), formand for psykiatri- og socialudvalget
Vibeke Gamst, (C), næstformand i psykiatri- og socialudvalget
Lone Dybdal, (A)
Anne Christiansen Thilemann, (A)
Susanne Due Christensen, (A)
Sara Darling Jørgensen, (A)
Janne Toft-Lind, (Ø)
Anne Skau Styrishave, (B)
Kirsten Devantier, (V)
Mette Bossen Linnet, (V)
Steen Jakobsen, (V)
Malou Skeel, (V)
Dorte Vilhelmsen, (C)