Målinger har vist, at hospitaler og sundhed er det vigtigste tema for vælgerne, når danskerne skal til stemmeurnerne ved folketingsvalget d. 1. november.
Derfor er det naturligt, at sundhedsvæsenets problemer fylder meget i valgkampens første tid. Men det er forkert, hvis man som almindelig vælger har fået det indtryk, at sygehusvæsenet er kollapset. Det er heldigvis langt fra at være tilfældet, understreger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.
- Udefra kan man få den følelse, at sygehusvæsenet er brudt helt sammen. Det er det altså ikke. Vi har, som alle lande omkring os, problemer med at rekruttere og fastholde personale, og det er rigtigt, at der er lang ventetid til en række behandlinger. Det er udfordringer, som vi arbejder hårdt på at løse af hensyn til patienterne. Det er bare vigtigt, vi samtidig husker, at medarbejderne yder noget af verdens mest professionelle behandling til omkring 30.000 danskere, hver evig eneste dag.
- Vi oplever et stort pres på akutafdelingerne, men det kan hospitalerne håndtere, og alle bliver behandlet, hvis de er akut og livstruende syge. Medarbejderne gennemfører desuden tusindvis af planlagte behandlinger hver dag. Mange har ventet længe, når de bliver behandlet, og selvom de kommer af ventelisterne, kommer der hele tiden nye til. Hospitalerne foretager derfor konkrete vurderinger af, hvem der har størst behov for hurtig behandling. Det er nødvendigt at prioritere, men hvis man har det indtryk, at sygehusvæsenet er gået i stå, er det ganske enkelt forkert.
FAKTA: Næsten 30.000 danskere behandles hver eneste dag
I gennemsnit er der i øjeblikket omkring 25.000 planlagte ambulante ophold og indlæggelser om dagen på de offentlige hospitaler i Danmark. Dertil kommer, at hospitalerne i gennemsnit håndterer mellem 4.000 og 5.000 akutte ambulante ophold og indlæggelser hver eneste dag.
Samlet set var mere end 2,8 millioner unikke patienter på hospitalet mindst én gang sidste år. Det svarer til knapt halvdelen af alle indbyggere i Danmark.
