Gå til indhold

Aftale

Ny aftale med de praktiserende neurologer sikrer bedre og mere nære tilbud for folk med neurologiske sygdomme

Danske Regioner har indgået en ny aftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger. Den sikrer blandt andet, at folk med hovedpine, epilepsi og Parkinsons sygdom får bedre tilbud om behandling.

Folk med en række neurologiske sygdomme såsom hovedpine, epilepsi og Parkinsons sygdom kan nu se frem til at få bedre og mere nære tilbud om behandling hos de praktiserende speciallæger i neurologi.

Den nye aftale træder i kraft den 1. november 2022.

Får forløb, der hænger bedre sammen

Ud over endnu bedre behandlingstilbud sikrer den nye aftale også, at patienterne får forløb der hænger bedre sammen.

Samtidig sikrer aftalen, at behandlingen hos de praktiserende speciallæger i neurologi afspejler den faglige udvikling og det aktuelle behov i den primære del af sundhedsvæsenet.

Endelig styrker den nye aftale samarbejdet mellem de praktiserende neurologer og de alment praktiserende læger.

Tilfredse med aftalen

Formanden for Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn, Heino Knudsen, er tilfreds med aftalen.

- Aftalen er endnu et skridt på vejen mod at sikre borgerne god og nær specialistbehandling. Den sikrer også et mere smidigt patientforløb, som gør, at man som borger ikke hvert år skal tilbage til sin egen læge, før man kan fortsætte behandlingen hos en neurologisk speciallæge, siger Heino Knudsen.

Han fortsætter:

- Jeg er også glad for, at aftalen sikrer behandling af flere borgere med behov for neurologisk speciallægehjælp. Det er noget, som er vigtig for regionerne og det har man nu ved fælles hjælp lykkedes med at gøre på forsvarlig økonomisk vis.

Flere kan behandles hos speciallægerne

Næstformand i Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Martin Poulsen, er også tilfreds med den nye aftale.

- Den sikrer at flere patienter kan behandles i speciallægepraksis. Samtidig kan patienter med Parkinsons sygdom være i kontinuerlig behandling hos en praktiserende speciallæge i neurologi, siger han og tilføjer:

- Herudover bliver det muligt, at en stor andel af de voksne epilepsipatienter, der i dag behandles på neurologiske sygehusafdelinger, fremover kan behandles i neurologisk speciallægepraksis.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt i Danske Regioner
T: 5151 1818 (ikke sms)
E: Pressekontakt@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Relaterede Nyheder

Læs mere

Ny aftale: Psykiatrien skal være en integreret og ligeværdig del af sygehusvæsnet

Regeringen og Danske Regioner er enige om en ny aftale, der bl.a. skal give patienter bedre og mere sammenhængende behandling på tværs af psykiske og somatiske behandlingstilbud. Det sker som led i aftalen om sundhedsreformen, som regeringen har indgået med en breds kreds af partier i Folketinget.

Læs mere

40,6 mio. kr. til at brede kunstig intelligens-løsninger ud til flere dele af landet

Fra analyse af knoglebrud og ledskader i sundhedsvæsenet til tale-til-tekst i sundheds- og ældreplejen. Regeringen, Danske Regioner og KL sætter penge af til at udbrede tre kunstig intelligens-indsatser på sundheds- og ældreområdet i kommuner og regioner

Læs mere

Forebyggelse kan spare danskerne for op mod halvdelen af alle kræfttilfælde 

Midt i januar lancerede Sundhedsstyrelsen sit oplæg til en ny kræftplan. Meget i oplægget er rigtig godt, men hvis man leder efter tiltag, der kan styrke forebyggelsen af kræft, så leder man forgæves. Desværre.

Læs mere

KL og Danske Regioner: Et sundhedsvæsen i forandring kræver tæt samarbejde

Et stærkt samarbejde er afgørende, når den største sundhedsreform i næsten 20 år skal gøres til virkelighed. Danske Regioner og KL kommer nu med seks pejlemærker, der skal danne grundlag for arbejdet med at implementere reformen. Begge organisationer efterlyser først og fremmest en hurtig afklaring med staten, når det kommer til opgavesnit og økonomi.

Læs mere