Debatindlæg i AvisenDanmark d. 5. oktober 2022 af formand for den danske delegation til Nordisk Råd, Bertel Haarder og formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:
Statsministre i Norden har forpligtet sig. Nordisk Ministerråds vision er at gøre Norden til verdens mest integrerede bæredygtige region i 2030. Og frem mod 2024 skal Nordisk Ministerråd fremme nordiske grønne løsninger i resten af verden.
Begræns emballageforbruget, frem genanvendelse
Herhjemme vil regeringen blandt andet knække affaldskurven. En opgave er at begrænse emballageforbruget, fremme genanvendelsen og skubbe til en udvikling med mere bæredygtige materialer. Det er en stor og vanskelig opgave. Ser vi på produkter til de danske hospitaler, anslår COWI, at plastdelen fra emballage udgør ca. 4000 ton årligt. Plast og andre materialer beskytter de hundredtusinder af produkter, vores hospitaler køber ind hvert år.
Ændringer i emballagen må ikke gå ud over patientsikkerheden, uanset om det er kitler, kræftmedicin eller katetre. Selv små ændringer i emballagen betyder, at lægemidler skal godkendes på ny, ikke alene i Danmark, men på det globale marked. For produkter med deres emballage markedsføres globalt og skal leve op til krav i mange lande.
Miljøet vinder
Miljøet vinder, når flere lande bruger mindre emballage på hospitalerne. Viljen er der hos markedet. Men hvordan gør vi det i praksis? Regionerne har en løsning, hvor miljøhensyn og konkurrence går hånd i hånd, og hvor der kan sættes i gang i udviklingen med det samme tilpasset det enkelte marked, uanset om det er i Island, Irland eller Italien.
’Nordiske Kriterier for mere Bæredygtig Emballage til Produkter til Sundhedssektoren’ er et sæt frivillige indkøbskrav udviklet af Danmarks fem regioner sammen med branchen og kolleger i Norge, Sverige, Finland og Island. Miljøkriterierne kan indgå i udbud, når hospitalerne køber udstyr og varer, så produkternes emballage over tid reduceres og bliver mere og mere bæredygtig. Princippet er simpelt. Leverandøren får en stjerne i bogen, når der anvendes mere bæredygtig emballage. Udgangspunktet er tre bæredygtighedsniveauer ud fra om produktets emballage er på basis-, avanceret- eller spydsspidsniveau. Allerede nu har kriterierne i Danmark været anvendt i udbud med en kontraktsum, der i nærmer sig en milliard kroner. Kriterierne er oversat engelsk, så de kan gøre gavn i andre lande end Danmark.
Regeringen tager stafetten
Regionernes miljøkriterier har høstet stor ros fra Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, DI’s Affalds- og Ressourceindustri og den internationale organisation Healthcare Without Harm. Altså vægtige interessenter, der er en del af branchen. Regeringen bruger kriterierne som inspiration til et initiativ om grønne krav til statens indkøb af emballage og engangsprodukter i sin Strategi for offentlige indkøb. Andre sektorer og lande har fået øjnene op for potentialerne. Flere kommuner i hovedstaden bruger kriterierne som inspiration på deres indkøbsområder i regi af Gate 21, som er et partnerskab for grøn omstilling og handling. Og i Chicago er kriterierne til oktober sat på programmet på en konference om emballage i sundhedssektoren.
Nu tager regeringen stafetten videre ved at bringe kriterierne ind på det politiske bord i Nordisk Råd, overfor EU-kommissionen og kolleger i andre EU-lande. Norden skal gøre Europas emballage grønnere. Det er på dagsordenen i det næste grønne samarbejdsudvalgsmøde mellem Danske Regioner og regeringen.
Regionernes miljøkriterier er et mønstereksempel på nordisk samarbejde, der fremmer den grønne omstilling. Kan vi få sundhedsvæsener i resten af Europa til at bruge kriterierne, kan vi effektivt begrænse emballageforbruget, fremme genanvendelse og mere bæredygtige materialer i stor skala. Kriterierne er en grøn eksportvare, vi kan være stolte af i Danmark og Norden.
