Indkøb
Af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien, Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør i DI Life Science, Dansk Industri og Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef i Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv. Indlægget blev bragt i Sundhedsmonitor den 11. oktober 2022.
Udover deres kloge hoveder, så er læger, sygeplejersker og andet personale dybt afhængige af de produkter, apparaturer og medicotekniske udstyr, som omgiver dem. Produkter og udstyr kan have stor betydning for, hvor lang tid en undersøgelse eller behandlingen tager. Og med den volumen der er i sygehusvæsenet, har selv små forbedringer store konsekvenser. Eksempelvis blev der i 2021 udført over 1 mio. CT-scanninger i det danske sygehusvæsen. Kan en ny type apparatur spare bare få minutter per scanning, vil det samlet set løbe op i flere tusinde arbejdsdage. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at personalet har adgang til de nyeste, mest innovative og værdiskabende produkter.
Indkøbsmusklen er stor. Regionerne køber ind for ca. 40 mia. kr. om året, og det er oplagt at tænke indkøb ind som en del af løsningen på sundhedskrisen. Ved standardvarer skal vi stadig gå benhårdt efter en god pris, men når det gælder udstyr, der har stor betydning for patientbehandlingen, som eksempelvis implantater, scannere og operationsrobotter, men også mere enkle produkter som stomiposer og katetre, så skal vi købe ind med fokus på produktets værdi, frem for produktets pris alene.
Indlægget fortsætter under billedet
Det vil sige, vi skal have antallet af værdibaserede indkøb op. Det er noget, som Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Medicoindustrien er bragende enige om.
Fordelene ved værdibaserede indkøb er åbenlyse. Et af de seneste eksempler på et værdibaseret indkøb er indkøb af neurologiske implantater til smertebehandling. Her skulle et hospital vælge imellem et billigere implantat med engangsbatteri overfor et dyrere implantat med genopladeligt batterier. Hver gang engangsbatteriet skulle udskiftes, krævede det, at patienten skulle på operationsbordet. Så den højere pris blev modsvaret af færre operationer. Det vil sige, at personalet kunne bruges deres tid på andre patienter, og patienterne selv undgik en operation med færre gener, lavere infektionsrisiko og sygedage til følge.
Eksemplet viser, hvordan det billige produkt kan ende med at blive de dyreste, når alle omkostninger gøres op, men også, at det kræver penge på bordet her og nu, for at kunne høste fremtidige gevinster.
Så værdibaserede indkøb går i bund og grund ud på at se på den samlede værdi, et indkøb skaber for patienten, personale og samfundsøkonomien, og de samlede udgifter for sundhedsvæsenet, fremfor indkøbsprisen. I et værdibaseret indkøb vurderes produkterne nemlig ud fra flere parametre end bare indkøbsprisen. Kan indgreb undgås? Resulterer det i kortere indlæggelsestid og færre besøg på hospitalet?
Frigiver det tid hos personalet? Bliver behandlingen mere skånsom for patienten? Er der færre gener og komplikationer? Osv. Det åbner op for, at der indkøbes produkter, der er dyrere i indkøbspris, men hvor
der er åbenlyse fordele for sygehusvæsenet og patient.
Og omvendt hvis vi udelukkende går efter den laveste pris, dræber vi innovationslysten hos virksomhederne og går glip af nye innovative produkter, som kan vise sig billigere og mere effektive i længden. Præcis den innovationsmotor som skal hjælpe os ud af sundhedskrisen. Vi er afhængige af, at både kræfter fra det offentlige og det private går sammen for at skabe de bedste løsninger.
Men det kommer ikke let. Det er et langt sejt træk, og kun noget vi kan løse i fællesskab. Derfor har Danske Regioner, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Medicoindustrien sat spot på, hvad vi hver især skal arbejde
med for at kunne lykkes.
I regionerne skal vi finde løsninger på økonomien. I et værdibaseret indkøb er det ikke altid den samme sygehusafdeling, der har udgiften, der også har gevinsterne. Og nogle gange ligger gevinsterne i kommunerne. Samtidig ligger udgifterne ofte i år ét, mens gevinsterne kan komme på sigt. Det må vi finde modeller for. Også har vi brug for de rette redskaber. Erhvervsministeriet har givet penge til, at man i et offentlig privat partnerskab kan udvikle en løsning til estimering af udgifter og gevinster ved de produkter, der skal indkøbes. Og rundt om det hele, så kræver værdibaseret indkøb nye måder at organisere indkøbsarbejdet på. Øvelse gør mester, og regionerne skal både øge kompetencerne i indkøbsafdelingerne på dette område og øge parløbet med klinikken omkring indkøbsopgaven.
Omvendt er virksomhedernes fornemmeste opgave at kunne dokumentere og illustrere den værdi, som produktet giver. Det er kun med god dokumentation af produktets betydning for behandlingskvaliteten, men også aflastning af personalet, at regionerne kan forsvare at vælge dyrere produkter. Samtidig er der behov for en risikovillighed i forhold til at indgå nye samarbejder og aftaler omkring afprøvning af produkter, hvis evidensen er sparsom. Også hos leverandørerne er der behov for kompetenceudvikling, særligt i forhold til sundhedsøkonomi og data.
Så opgaverne er uddelt, og så er det bare med at komme i gang. Vi ser frem til at samarbejde om at løse udfordringen. I lyset af et presset sundhedsvæsen med knappe ressourcer, er der ikke nogen vej udenom. Vores målsætning er at give sundhedspersonalet de bedste arbejdsbetingelser og patienterne den bedste behandling. Det skal værdibaseret indkøb hjælpe med til.
Læs mere