Gå til indhold

Danske Regioner indgår ny aftale om udredning af patienter med mistanke om demens

Danske Regioner har indgået en ny aftale med Sundhed Danmark om demens. Aftalen kan hjælpe patienter, der er henvist til undersøgelse på et hospital, og nedbringe ventelisterne.

Nu er der godt nyt på vej til de patienter og deres pårørende, der venter på udredning for demens. Udredning er vigtigt for at finde ud af hvad man fejler og bl.a. at vide, hvilke patienter, der kan få gavn af medicin, hvilket for nogle demens-patienter kan udskyde sygdomsudviklingen. Aftalen er indgået mellem Danske Regioner og brancheforeningen Sundhed Danmark. Formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach hilser den nye aftale velkommen:

- Ventetiden på at blive udredt for demens er forbundet med stor uvished og usikkerhed, og derfor er det rigtigt glædeligt, at vi nu har fået en ny aftale. Den kan forhåbentlig være med til at forkorte ventetiden. Desuden er der som noget nyt også et forløb for patienter med let kognitiv svækkelse, fortæller hun.

Danske Regioner måtte i efteråret 2021 opsige en aftale med en privat leverandør om demensudredning, fordi udredningerne i flere tilfælde ikke stemte overens med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. I den nye aftale er der foretaget flere præciseringer i forhold til tidligere aftaler for at sikre kvaliteten i udredningen og behandlingen. Formanden for brancheforeningen Sundhed Danmark, Claus Hovgaard siger:

- Det er en rigtig god nyhed for patienterne, at vi gennem en konstruktiv dialog med Danske Regioner er blevet enige om en specialeaftale, der skaber nogle fine rammer for, at private sundhedsvirksomheder også kan byde ind på denne vigtige opgave. Denne kan forhåbentligt være med til at nedbringe ventetiderne, og sikre patienterne hurtigere udredning for demens og mild kognitiv svækkelse. Et af foreningens medlemmer har allerede fået godkendt deres sundhedsfaglige team og vil forhåbentligt snart kunne tage imod de første patienter, siger han.

Første patienter kan snart visitere

Den nye aftale om udredning for demens er indgået under aftalerne om ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg. Aftalen skal nu tages i brug ved, at private hospitaler eller klinikker der er interesseret samler et sundsfagligt team til demensudredning. Det sundhedsfaglige team skal godkendes af Danske Regioner med hjælp fra faglige eksperter.

Danske Regioner har allerede modtaget og godkendt et sundhedsfagligt team fra et af Sundhed Danmarks medlemmer. Forventningerne er, at de første patienter snart kan vælge at blive videre visiteret, hvis deres ventetid bliver over 30 dage på en regional afdeling.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

For pressekontakt: 

Kontakt Danske Regioners pressevagt på 51 51 18 18 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk eller Sundhed Danmark på 40 72 15 41 eller jari@sundheddanmark.nu

For pårørende eller patienter: 

Hvis du som pårørende eller patient og har konkrete spørgsmål til udredning for demens, kan du kontakte den region, hvor du bor. 

Relaterede nyheder

Læs mere

Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Læs mere

Prisvindende initiativ sikrer tryg overgang fra ung til voksen i sundhedsvæsenet

Afdeling for Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital vinder sammen med Børn- og Ungeafdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland Prisen Årets Patientoplevelse 2025. De modtager prisen for sammen at sikre unge patienter med kronisk sygdom en tryg overgang fra ungeafdeling til voksenafsnit.

Læs mere

Ny rammeaftale sikrer hurtigere hudkræftdiagnostik i almen praksis

En ny digital løsning gør det muligt for de praktiserende læger at tage og sende et foto af patientens hud via systemet Dermloop. Derefter får de hurtigt et svar fra dermatologen.

Læs mere

Danske Regioner: Positive tiltag i ny aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademi-uddannelser

Den nye aftale har som mål at skabe bedre og mere praksisnære professionsuddannelser. Den anerkender regionerne som meduddannere, og sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem praktikstederne og uddannelsesinstitutionerne. Samtidig bliver der som noget helt nyt afsat et fast tocifret millionbeløb om året, der direkte skal styrke praktikstederne.

Læs mere