Gå til indhold

LUP-somatik

Seks ud af syv patienter: ”Vi er meget tilfredse”

86 procent af de adspurgte patienter med fysiske sygdomme er ”i høj grad eller i meget høj grad” tilfredse med den behandling, de får på hospitalet. Det viser dette års Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, hvor 121.074 somatiske patienter har svaret.

-Tilfredsheden er høj og fuldstændig på niveau med målingen sidste år, og det er dejligt, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

-Når seks ud af syv i høj grad er tilfredse, så er det pænt mange af den store gruppe på over 120.000 patienter, der er blevet spurgt, tilføjer hun.

Patienterne er mere tilfredse end andre patientgrupper

Stephanie Lose bemærker, at de somatiske patienter med 86 procents tilfredshed overgår de øvrige patientgrupper, der har svaret på lignende regionale målinger af patientoplevelser. Fødende og psykiatriske patienter er tæt på, men ikke helt så tilfredse.

-Men selv om tilfredsheden i somatikken er stor, så er der ingen grund til at hvile på laurbærrene. De enkelte hospitalsafdelinger og ambulatorier bruger løbende deres egne helt lokale resultater fra undersøgelsen, så de kan blive bedre på de områder, hvor der er brug for det, siger Stephanie Lose.

Som for de andre patientgrupper gælder det, at patienterne er mest tilfredse med, at personalet er venligt og imødekommende. På en skala fra ét til fem, er scoren her 4,52. Den laveste score er 3,94, og den gælder udsagnet: ”Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov”.

-Vi måler på tilfredshed for at vide, hvor der bør sættes ind. Det har stor værdi at inddrage patienterne. Det skal vi blive bedre til, så det arbejder vi hele tiden på, siger Stephanie Lose.

Pludseligt syge er mindst tilfredse

Gennemgående er tilfredsheden størst blandt de planlagte indlæggelser eller de planlagte ambulante besøg, mens patienter, der bliver indlagt akut, er lidt mindre tilfredse.
Forskellen er der nok en ret naturlig forklaring på, mener Stephanie Lose:

-Når en behandling er planlagt, er der mere ro på og færre uforudsete begivenheder for patienterne. De har haft tid til at vænne sig til tanken om, hvad der skal ske, sammenlignet med dem, der bliver indlagt akut. Det betyder helt sikkert også noget for patienterne, siger hun.

Højest score blandt nationale udsagn - 1-5 (hvor 5=størst tilfredshed):

• Personalet er venligt og imødekommende 4,52 (lidt højere end vedsidste års måling)
• Den mundtlige information er forståelig 4,31 (uændret)
• Jeg er alt i alt tilfreds 4,28 (uændret)

Lavest score:

• Jeg er med til at træffe om undersøgelse/behandling ved behov 3,94 (uændret)
• Én bestemt læge tager et overordnet ansvar for mit samlede forløb 3,98
• Personalet spørger ind til min beskrivelse af sygdom/tilstand 4,11 (uændret)

Læs mere:

Læs øvrige nyheder om den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser inden for psykiatri, føde- og aktområdet:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

40,6 mio. kr. til at brede kunstig intelligens-løsninger ud til flere dele af landet

Fra analyse af knoglebrud og ledskader i sundhedsvæsenet til tale-til-tekst i sundheds- og ældreplejen. Regeringen, Danske Regioner og KL sætter penge af til at udbrede tre kunstig intelligens-indsatser på sundheds- og ældreområdet i kommuner og regioner

Læs mere

Regioner og sygeplejersker: Der er brug for en national plan for sygeplejerskers specialuddannelser

Med den hastige udvikling i sundhedsvæsenet er der et øget behov for at bygge videre på sygeplejerskernes kompetencer efter uddannelsen. Derfor skal vi have et nationalt blik på, hvilke specialuddannelser vi har brug for fremover, skriver Dorthe Boe Danbjørg og Anders Kühnau.

Læs mere

Forebyggelse kan spare danskerne for op mod halvdelen af alle kræfttilfælde 

Midt i januar lancerede Sundhedsstyrelsen sit oplæg til en ny kræftplan. Meget i oplægget er rigtig godt, men hvis man leder efter tiltag, der kan styrke forebyggelsen af kræft, så leder man forgæves. Desværre.

Læs mere

KL og Danske Regioner: Et sundhedsvæsen i forandring kræver tæt samarbejde

Et stærkt samarbejde er afgørende, når den største sundhedsreform i næsten 20 år skal gøres til virkelighed. Danske Regioner og KL kommer nu med seks pejlemærker, der skal danne grundlag for arbejdet med at implementere reformen. Begge organisationer efterlyser først og fremmest en hurtig afklaring med staten, når det kommer til opgavesnit og økonomi.

Læs mere