Gå til indhold

Generalforsamling 2022

Nyt udvalg præsenteres ved GF22: Politikere sætter det nære sundhedsvæsen højt på prioriteringslisten

Danske Regioners bestyrelse præsenterer i dag et nyt udvalg for det nære sundhedsvæsen. Det afgøres snart, hvilke politikere, der skal deltage i udvalgets arbejde.

Danske Regioners bestyrelse nedsætter på sin generalforsamling i dag et nyt politisk udvalg for det nære sundhedsvæsen. Den kommende formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, er glad for den fælles, regionale opbakning til det nye udvalg:

- Det bliver udvalgets vigtigste opgave at sætte retning for omstillingen af det regionale sundhedsvæsen til at være endnu mere sammenhængende for alle de patienter, der har brug for hjælp fra både egen læge, kommunen og hospitalet.

Politikerne i udvalget skal helt konkret diskutere og beslutte, hvordan regionerne sørger for, at den nye struktur med sundhedsklynger løser opgaven, så patienterne oplever en god og mærkbar forskel:

- Det er vigtigt for os, at de nye sundhedsklynger kommer godt i gang. Det er især de svækkede ældre og de mange mennesker med en eller flere kroniske sygdomme, som har brug for at der bliver skabt nogle samarbejder, som lever op til vores fælles ansvar på tværs af sektorerne, siger Anders Kühnau.

Et andet emne for udvalget for det nære sundhedsvæsen handler om at flytte sundhedstilbuddene tættere på borgerne, fortæller den kommende formand:

- Udvalget skal se på nye muligheder for telemedicin og behandling i ens eget hjem. For det ved vi, at mange patienter foretrækker. Kort sagt skal politikerne i udvalget diskutere alle muligheder for at tilpasse sundhedsvæsenet til den enkeltes behov for nærhed. Ligesom de skal sikre, at de gode løsninger og erfaringer bliver delt mellem regionerne.

Udvalget består af regionale politikere, der alle er valgt ind i et af de fem regionsråd ved regionalvalget i 2021. Udvalgsmedlemmerne vil blive afgjort senere i dag på generalforsamlingen og vil derefter være at finde på Danske Regioners hjemmeside.

De resterende somatiske dele af sundhedsområdet dækkes fortsat af sundhedsudvalget med undtagelse af ansvaret for aftaler på praksisområdet, som er placeret hos LPU.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Emma Skjold Lindegaard, Presserådgiver
M: 2119 9862
E: eli@regioner.dk

Naja Warrer Iversen, Vicedirektør
M: 3023 3123
E: nwi@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af Anders Kühnau.

Anders Kühnau
Formand for Danske Regioner

M: 23 60 27 68
E: kuhnau@rr.rm.dk

 

Læs mere

Relaterede nyheder