Årets søgetal til gymnasierne viser, at 28.863 unge i år har søgt ind på en almen gymnasieuddannelse som 1. prioritet. Det er 596 flere unge end sidste år, svarende til en samlet stigning på 2 pct.
Men bag den samlede stigning ligger der store forskelle inden for regionerne. Således er der en klar tendens til, at søgningen stiger i de store byer, mens færre unge søger ind på de små gymnasier i yderområderne.
Det er en udfordring, som i værste fald kan medføre, at tilbuddene i yderområderne må lukke.
”Ungdomsårgangene bliver fortsat mindre de næste ti år, og det er en geografisk skæv udvikling, som særligt får konsekvenser for de unge i mindre befolkede områder. Det er en udfordring, som regionerne tager meget alvorligt,” siger Anders G. Christensen, som er ny formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og understreger:
”Alle unge skal have mulighed for at få en god ungdomsuddannelse, uanset hvor de bor.”
Dialog har sikret jævn fordeling af pladser
Et af de greb, som regionerne i dag kan bruge på gymnasieområdet, er at tilpasse det antal pladser, der er på de enkelte afdelinger, så der bliver en god balance mellem by og land.
I år har gymnasierne i høj grad valgt frivilligt at tilpasse deres antal af pladser, så regionerne kun har haft behov for at indstille kapacitetsbegrænsning på gymnasier i Aalborg, Kolding og Vejle for at sikre, at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag på oplandsgymnasierne i de områder.
”Den gode dialog mellem regionerne og gymnasierne har i år betydet, at vi i høj grad har formået at tilpasse det antal pladser, der er på de enkelte afdelinger. Det er en rigtig god udvikling, som betyder, at vi kan sikre en jævn fordeling af elever og bevare gymnasier i hele landet,” siger Anders G. Christensen.
I disse dage forhandles der netop på Christiansborg om, hvordan vi sikrer uddannelser til unge i hele landet (Tættere på II). Også i den forbindelse bakker Danske Regioner op om målsætningen om, at de unge fremover har mulighed for at vælge et lokalt gymnasium eller en erhvervsskole i nærheden af, hvor de bor – også selvom det ikke er i en større by.
Fakta
Regionerne har indhentet tal fra gymnasierne for, hvor mange der i år har søgt stx og hf som deres førsteprioritet (pr. 15. marts).
STX 2022 |
Ansøgere i alt 2022 |
Ansøgere i alt 2021 |
2022 ift. 2021 |
Forskel i pct |
Nordjylland |
2.325 |
2.201 |
124 |
5,6% |
Midtjylland |
5.640 |
5.655 |
-15 |
-0,3% |
Syddanmark* |
5.377 |
5.646 |
-269 |
-4,8% |
Sjælland |
4.562 |
4.444 |
118 |
2,7% |
Hovedstaden** |
10.959 |
10.444 |
515 |
4,9% |
Hele landet |
28.863 |
28.267 |
596 |
2,1% |
* Da Tørring Gymnasium er flyttet fordelingsudvalg, er 108 ansøgere i 2022 flyttet fra Region Midtjylland til Region Syddanmark
** Inkl. 133 stx-ansøgere på Bornholm i 2022.
HF 2022 |
Ansøgere i alt 2022 |
Ansøgere i alt 2021 |
2022 ift. 2021 |
Forskel i pct. |
Nordjylland |
723 |
740 |
-17 |
-2,3% |
Midtjylland |
1.830 |
1.919 |
-89 |
-4,6% |
Syddanmark |
1.865 |
1.915 |
-50 |
-2,6% |
Sjælland |
1.313 |
1.474 |
-161 |
-10,9% |
Hovedstaden* |
2.411 |
2.431 |
-20 |
-0,8% |
Hele landet |
8.142 |
8.424 |
-282 |
-3,3% |
* Inkl. 68 hf-ansøgere på Bornholm i 2022
Mindre gymnasier overalt i landet har fået færre ansøgninger i år end i 2021, fx:
Nordjylland: Fjerritslev, Brønderslev, Dronninglund
Midtjylland: Lemvig, Ringkøbing, Ikast-Brande
Syddanmark: Aabenraa, Oure, Vejen
Sjælland: Midtsjælland (Haslev), Maribo, Nykøbing
Hovedstaden: Gribskov, Frederiksværk, Frederikssund