Af Anders G. Christensen, formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling, og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Bragt i Altinget Uddannelse den 6. maj 2022.
Aktuelt forhandles der på Christiansborg om nye udbud af ungdomsuddannelser og en ny institutionslov. Det er et stort politisk ønske, at unge på tværs af hele landet skal have adgang til en ungdomsuddannelse tæt på deres hjem. Den ambition deler vi til fulde i Danske Regioner og Landdistrikternes Fællesråd.
Det er derfor kun positivt, at der er politisk bevågenhed om emnet, og at man vedvarende undersøger, om der er særlige områder af landet, hvor unge ikke har tilstrækkelige muligheder for at gå i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse.
Alligevel er det vigtigt at have for øje, at der i de kommende år på grund af små ungdomsårgange vil være markant færre unge, som begynder på en ungdomsuddannelse.
Det betyder, at mange af de eksisterende gymnasier og erhvervsskoler uden for de større byer er under pres for at tiltrække elever til at skabe et godt fagligt og socialt uddannelsesmiljø. Alene på det gymnasiale område viser en ny analyse fra Danske Regioner, at 29 byer rundt om i landet har ungdomsuddannelser, der er truet på elevgrundlaget i 2030.
Der ligger derfor også en særskilt opgave i at fastholde de ungdomsuddannelser, der allerede er uden for de større byer. For det må ikke blive sådan, at vi placerer nye ungdomsuddannelser i et område, som medfører, at andre tilbud i landdistrikterne lukker, eller at kvaliteten i de nuværende tilbud forringes. Derfor skal nye ungdomsuddannelser placeres med omtanke.
Decentrale beslutninger er vigtige
For at vi kan skabe uddannelsestilbud, som både er fagligt og økonomisk bæredygtige, er det nødvendigt, at nogle beslutninger tages decentralt. Derfor opfordrer vi til, at man følger den praksis, der er i dag, hvor regionerne vurderer behovet for nye udbud i samarbejde med skolerne og lokale aktører. For det er ude i landet og i lokalsamfundene, at man bedst ved, hvordan uddannelserne skal fungere i praksis.
Det hænger blandt andet sammen med, hvilke ønsker de unge i et område har til uddannelse, samt hvilke transportforbindelser der er til rådighed. Det hænger også sammen med potentielle campussamarbejder eller mulighederne for at skabe kreative og faglige miljøer for lektielæsning og fritid samt inspirerende mødesteder for de unge.
Et aktuelt eksempel er i Region Syddanmark, hvor regionen er gået sammen med Faaborg-Midtfyn Kommune, det lokale erhvervsråd og seks lokale uddannelsesinstitutioner om at udvikle Campus Faaborg. Formålet er, at unge i Broby- og Faaborgområdet skal have adgang til et attraktivt ungdoms- og studiemiljø, og fokus er blandt andet på samarbejde om studievejledning, elevtrivsel og sociale tilbud i og uden for skoletiden.
Et andet eksempel stammer fra Region Midtjylland, hvor Grenå Gymnasium, Viden Djurs og VUC er geografisk samlet i et velfungerende campusområde. Regionen har også fået en kokkeuddannelse til området, og der er netop ansøgt om et udlagt udbud af tømreruddannelsen fra Randers til Grenå. Alt sammen for at styrke uddannelsesudbuddet på Djursland.
De faldende ungdomsårgange gør det bydende nødvendigt at arbejde med miljøerne rundt om ungdomsuddannelserne, så det bliver attraktivt for de unge at tage en uddannelse lokalt. Og det kan vi kun lykkes med efter tæt dialog med de relevante parter og ved at etablere et mere forpligtende regionalt samarbejde omkring ungdomsuddannelserne.
Vi håber, at en kommende aftale også lægger vægt på de decentrale fordele og glæder os til at være med til at indfri de høje politiske ambitioner om bæredygtige uddannelser i hele landet.