Uddannelse
12.000 sygeplejersker, 11.000 social- og sundhedsassistenter, omtrent 4.500 læger og knap 800 jordemødre. Så mange nye sundhedsprofessionelle er landets hospitaler hvert år med til at uddanne. Og der kommer flere og flere til.
Siden 2016 er antallet af sygeplejersker, SOSU-assistenter og lægestuderende i praktik derfor steget med 37 pct. Hvis regionerne fik tilsvarende midler for denne vækst, ville beløbet være steget med ca. 200 mio. kr. fra 2016 til 2021. Der bliver løbende skruet op for optaget på de sundhedsfaglige uddannelser, men det er samtidig vigtigt, at vi husker hospitalernes store rolle i uddannelserne.
- Vi uddanner historisk mange. Og det er selvfølgelig vigtigt for at sikre, at vi har medarbejdere nok til at give patienterne den bedst mulige behandling i fremtiden. Men vi må samtidig erkende, at det stigende antal elever og studerende er med til at øge presset på hospitalernes uddannelseskapacitet, siger Stephanie Lose, der er 1. næstformand i Danske Regioner.
En investering i sundhedsvæsenets fremtid
I det hele taget er regionerne store uddannelsesorganisationer, som medvirker til at uddanne sundhedsfaglige medarbejdere til alle dele af sundhedsvæsenet, også i privat og kommunalt regi. Stephanie Lose understreger, at uddannelse skal prioriteres, så vi har nok af de kompetencer, der er nødvendige for at give patienterne behandling af høj kvalitet.
- Vi investerer i sundhedsvæsenets fremtid, når vi bl.a. uddanner SOSU'er, sygeplejersker og læger. Der skal også investeres i den kliniske del af uddannelserne, for det koster også at lave uddannelse på sygehusene. Det er en opgave, som regionerne derfor også økonomisk skal have mulighed for at prioritere højt, siger hun.
Når vi som samfund skal sikre dygtige medarbejdere til fremtidens sundhedsvæsen, er det derfor vigtigt, at vi også prioriterer økonomi til hospitalerne, og ikke udelukkende tilfører midler til skolerne.
Uddannelse med afsæt i patienterne
Regionerne har som uddannelsessted et stort ansvar for at uddanne fremtidens medarbejdere i sundhedsvæsenet. Og der er behov for at investere yderligere i uddannelsen af de unge, som i fremtiden skal udgøre sundhedsvæsenets rygrad.
- Uddannelse er en af vores kerneopgaver, og den bliver kun større og vigtigere. Så hvis vi gerne vil sikre, at flere vælger sundhedsvæsnet til som arbejdssted, så skal vi investere i opgaven. Det medfører naturligvis stigende udgifter til bl.a. investering i læringsmiljøer, videreuddannelse og løn til de medarbejdere, der løser vigtige opgaver som uddannelsesansvarlige og vejledere, siger Stephanie Lose.
Det er helt nødvendigt, at uddannelsen ikke alene foregår på skolebænken, men også i den virkelighed, som man kommer ud og arbejde i – og med afsæt i patienterne. Sundhedsvæsenet står foran en omfattende omstilling, og med hospitalernes centrale rolle både som uddannelsessted og kommende arbejdspladser er det vigtigt, at de også får større indflydelse i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.
- Vi skal sikre, at der er ordentlige rammer for uddannelsesopgaven på hospitalerne, så de studerende får den bedst mulige uddannelse og står stærkt, når de er færdiguddannede. Det gælder også løbende kompetenceudvikling af medarbejderne, så vi kan følge med udviklingen i sundhedsvæsenet, nye behandlinger og patienternes behov i fremtiden, siger Stephanie Lose.
