Hvert år søger mange tusinde unge ind på det almene gymnasium eller HF, og her kan de prioritere op til fem gymnasier, som de gerne vil gå på.

Årets opgørelse viser, at 93,5 pct. af de unge får plads på deres foretrukne stx-uddannelse til næste år. Tallet er en smule mindre end sidste år, hvor 94,2 pct. fik opfyldt deres største ønske, mens det er højere end i 2020, hvor tallet lå på 92,6 pct.

Det glæder Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner, at niveauet fortsat holdes.

- Tallene svinger lidt fra år til år, og det glæder mig, at langt de fleste unge stadig kommer til at gå på den skole, de ønsker sig mest. For de 6 pct. af de unge, der ikke får deres første prioritet, får langt de fleste opfyldt deres anden- eller tredjeprioritet, siger hun.

God dialog med gymnasier

De enkelte regioner har i år haft en rigtig god dialog med gymnasierne om at tilpasse kapaciteten til de mindre ungdomsårgange. Det har betydet, at mange gymnasier selv har reduceret kapaciteten, mens der i syv tilfælde er sat loft på kapaciteten på gymnasier i større byer, så de små gymnasier bevares og fortsat er et tilbud for de unge i yderområderne.

- For os er det vigtigt, at unge i både land og by har valgmuligheder. Rigtig mange unge vil gerne gå på det lokale gymnasium, så man ikke skal sidde lang tid i bussen både morgen og aften. Den valgfrihed kan de unge kun blive ved med at have, hvis de mindre gymnasier uden for de større byer får elever nok til at overleve, siger Stephanie Lose.  

Hun peger på, at transporttiden til en uddannelse har betydning for både de unges valg af uddannelse og frafaldet undervejs.

Optaget i 2022 er det sidste, inden den nye model for elevfordeling træder i kraft. Modellen blev besluttet af et flertal i Folketinget sidste år og indebærer bl.a. en strammere kapacitetsstyring for at understøtte uddannelsesdækning i hele landet og en mere balanceret elevfordeling i bestemte områder.