Aktivitetsniveauet på hospitalerne er fortsat præget af eftervirkningerne af COVID-19-pandemien, sygeplejerskestrejken og udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med sygeplejersker. Mange mennesker har oplevet at få deres behandling eller operation udskudt siden pandemiens start i marts 2020.

- Jeg ved, at de ansatte rundt om i regionerne møder ind hver eneste dag for at knokle på for at afvikle det efterslæb af behandlinger, som corona-pandemien har været med til at skabe i sundhedsvæsenet. De ansatte gør en kæmpe indsats. I regionerne tager vi opgaven meget alvorligt og har fuldt fokus på at sikre, at patienterne behandles hurtigt og efter behov og at få aktiviteten op, så det er muligt at nedbringe ventetiden for patienterne, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

FLERE PATIENTER FÅR BEHANDLING

Tallene viser, at den planlagte aktivitet er steget siden seneste redegørelse i april 2022. Det gælder både indenfor planlagte operationer, ambulante besøg og indlæggelser. Dog er aktivitetsniveauet endnu ikke helt oppe på samme niveau som i 2019.

Samtidig er der et tæt samarbejde med de private for at afvikle udskudt aktivitet. Antallet af patienter, der henvises til det private er steget markant i forhold til tidligere år og ligger i første del af 2022 over niveauet fra tidligere år.

- Selvom vi behandler mange flere patienter nu, end vi gjorde for et halvt år siden, er vi desværre endnu ikke oppe på dét niveau, vi var før pandemien. Men vi er i regionerne stadig målrettede i vores ambition om at nedbringe ventetiden og få behandlet alle de patienter, der fik udskudt deres operation eller undersøgelse under pandemien, i det indeværende år, siger Anders Kühnau.

Der er i øvrigt sat gang i en lang række af projekter for at afvikle ventelisterne regionalt og f.eks. etableret klinikker, hvor der sen eftermiddag, aften samt i weekender bliver afviklet ekstraaktivitet. Det har betydet, at der er sket en markant stigning i aktiviteten siden nedlukningen.

REKRUTTERING ER EN STOR UDFORDRING

Problematikken med manglende personale er dog stor. Der mangler især sygeplejersker, men også enkelte regioner mangler læger.

- Vores rekrutteringsproblemer påvirker i høj grad muligheden for at afvikle efterslæbet, og her er især sygeplejersker, der mangler. Udover at arbejde med rekruttering og fastholdelse, forsøger vi også at tænke ud af boksen. F.eks. ved at sætte andre personalegrupper i spil, men også afvikle efterslæbet i samarbejde med de private aktører. Samtidig har regionerne aftaler om at hjælpe hinanden på tværs af landet, herunder særligt på intensivområdet og i forhold til tidskritiske operationer som f.eks. kræft- og hjerteoperationer, siger Anders Kühnau.

FAKTA

Tabel 1. Antal henvisninger til privathospitaler

 

EKSEMPLER PÅ, HVAD DE FEM REGIONER HAR GJORT FOR AT UNDGÅ ARBEJDSKRAFTMANGEL: 

• Praksisnære praktikforløb og god onboarding af studerende, når de går fra uddannelse og videre til arbejdslivet. Studerende og elever integreres i arbejdsfællesskabet for at styrke deres praksis-parathed.
• Eget ledelsesudviklingsprogram, der bl.a. skal klæde lederne på til at håndtere de aktuelle rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, og mindst to gange om året trivselsmålinger blandt de ansatte.
• Nyt vagtplanlægningsværktøj, hvor medarbejdere får øget mulighed for indflydelse for egen arbejdstidsplanlægning.
• Flere faggrupper i spil til patientnære opgaver: f.eks. terapeuter, farmakonomer, serviceassistenter, kliniske diætister, psykologer, pædagoger, socialrådgivere m.fl., som kan indgå i øget omfang i de patientnære opgaver, de er bedst til, og har de faglige kompetencer til.
• Særlig indsats målrettet sygeplejersker, der har forladt faget, og som gerne tilbage, men er usikre på deres kliniske kompetencer.

Læs mere

• Redegørelse om afvikling af efterslæb – juni 2022 (pdf)