Debatindlæg af Thorkild Olesen og Anders Kühnau, hhv. formand for Danske Handicaporganisationer og formand for Danske Regioner. Bragt i Sundhedsmonitor den 29. juni 2022.
Forestil dig at være endt på hospitalet med eksempelvis en hjerneskade efter at være styrtet på cykel. Overlægen har en klar anbefaling til, hvilket tilbud, der er det rigtige genoptræningsforløb for dig. Det er bare ikke det, du får.
I vores nuværende system på handicapområdet beslutter kommunen hvilket tilbud, du får. Og det sker alt for ofte, at borgere med udfordringer, der kræver højt specialiseret hjælp, bliver henvist til genoptræning på et af kommunens plejecentre.
Flere end 500.000 mennesker lever med et handicap og endnu flere har en i familien, en ven eller kollega med et handicap. Igennem de seneste år er diskussionen om forholdene for mennesker med handicap vokset. Det er der en grund til.
I dag møder alt for mange mennesker med handicap et uretfærdigt system, baseret på bopælskommunens formåen. Hvis man er heldig, er der højt specialiseret hjælp at få. Ellers er det bare synd. Men det kan have alvorlige konsekvenser ikke at få den rigtige hjælp i tide.
Vi skal være ambitiøse på borgernes vegne
I sidste uge forhandlede socialminister Astrid Krag og socialordførerne i Folketinget om, hvad der skal gøres for at løse nogle af de store problemer på handicapområdet, men en aftale kom ikke i hus, og forhandlingerne ligger nu stille hen over sommeren.
Den kommende aftale kan gøre en enorm og mærkbar forskel for mange mennesker med handicap. Men det kræver, at politikerne er ambitiøse og går længere end det, regeringen havde lagt op til i sit udspil.
Hos Danske Handicaporganisationer og Danske Regioner mener vi, at en ny aftale skal indeholde tre centrale elementer, hvis mennesker med handicap skal opleve en mærkbar effekt:
- Følg eller forklar-princip for faglig rådgivning. I dag kan der indhentes faglig rådgivning og anbefalinger til, hvad en borger med handicap har brug for af tilbud. Men kommunerne behøver hverken af indhente rådgivning eller lytte til det. Derfor skal der ligesom på sundhedsområdet indføres et krav om, at de visitationsansvarlige er forpligtet til at følge de faglige anbefalinger, eller skal kunne forklare, hvorfor de ikke følger anbefalingerne.
- Solidarisk økonomimodel. Regeringen har foreslået, at der indføres specialeplanlægning på socialområdet. Det bakker vi i DH og Danske Regioner op om. Det er bare ikke nok. For at skabe reel forandring, kræver det, at specialeplanlægning og en faglig funderet visitation går hånd i hånd med en solid og solidarisk økonomimodel, der understøtter den nødvendige ekspertise på området. Et forslag kan f.eks. være at graduere den statslige refusion af kommunernes udgifter i den konkrete sag, efter hvorvidt kommunen følger den faglige rådgivning fra specialfunktionerne.
- Regionalt driftsansvar. Vi mener, at regionerne skal overtage ansvaret for flere dele af det højt specialiserede socialområde. Det giver mening at flytte de dele af handicapområdet til regionerne, hvor der er en naturlig tilknytning til sundhedsvæsenet – som eksempelvis hjerneskadeområdet og højt specialiserede kommunikationsindsatser. Eller når det er en fordel, at færre instanser har ansvaret. Det kunne fx være de små og komplekse handicapmålgrupper. På en årgang er der cirka 50 blinde og svagtseende, 150 mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse) og 45 med muskelsvind. Det er tre eksempler på nogle små handicaps, der kræver meget stor specialisering.
Der vil forsat være dele af handicapområdet, hvor det giver mening at fastholde ansvaret i kommunerne og i det nære miljø. Det kan fx være, hvis man har brug for støtte i hjemmet, ledsagelse og dele af botilbudsområdet. Her er det afgørende, at den kommunale sagsbehandling har mulighed for at trække på ekspertise fra de nye vidensmiljøer i specialeplanlægningen.
Det skal være slut med, at økonomi vægter tungere end faglighed på handicapområdet. For vi står med nogle strukturelle problemer som skyldes, at den enkelte kommunes økonomi er afgørende for hvilket tilbud borgeren får.
Her er blot tre undersøgelser, der peger på det:
7 ud af 10 lokalpolitikere siger, at økonomi jævnligt trumfer hensynet til borgernes behov.
7 ud af 10 socialrådgivere siger, at økonomi står i vejen for at iværksætte den rigtige indsats.
Derfor opfordrer vi nu regeringen og Folketingets partier til at lande en ambitiøs aftale, hvor der for alvor bliver skabt nogle mærkbare og strukturelle forbedringer på handicapområdet.
