Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, og Maria Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Bragt i Altinget Miljø den 4. februar 2022.
Nogle taler om, at klimahensyn og naturhensyn er hinandens modsætninger. De taler eksempelvis om, at klimatilpasning i form af diger eller sluser vil gå ud over naturen, eller at ønsket om uberørt og varieret havmiljø står i vejen for placering af vindmøller.
Det er rigtigt, at der findes eksempler på dette. Men det bør ikke være sådan. For klima- og naturkrisen hænger uløseligt sammen, og klima- og naturhensyn er nødt til at være hinandens muligheder og løsninger.
Naturen i Danmark er i dag så presset, at mere end 1.800 dyre- og plantearter er i fare for at uddø, og Danmark ligger desværre sammen med Belgien i bunden af EU, når det gælder bevaringen af forskellige naturtyper. Samtidig ser vi, hvordan flere ekstreme vejrfænomener, oversvømmelser og kraftig nedbør truer samfund og natur.
Naturen er en del af løsningen, når der klimatilpasses
Begge kriser er reelle og skal løses. Og helst på samme tid. Derfor skal vi have langt mere fokus på de såkaldte naturbaserede løsninger i klimatilpasningen frem for tekniske anlæg. Eller sagt på en anden måde, så skal vi bruge naturens dynamikker langt mere aktivt, når vi klimatilpasser.
Det kan fx være ved at omdanne intensivt dyrkede lavbundsjorder til natur, tilbageholde vand ved genslyngning af vandløb og i vådområder, som tåler oversvømmelse, eller ved at bevare strandenge og anden natur som bufferzoner ved kysterne, hvor naturen får lov til at udvikle sig.
Disse løsninger vil både gavne klimaet, øge biodiversiteten og give nye grønne samlingspunkter i naturen til gavn for lokalbefolkningen.
Kræver bedre planlægning
Skal vi lykkes med dette, kræver det dog en langt bedre planlægning, end vi ser i dag. Det kræver, at vi tilrettelægger indsatser, der følger vandets geografi. Og det kræver, at opgaven forankres det rette sted.
Vi mener, at regionerne kan spille en vigtig rolle her. Regionerne har nemlig en god størrelse i forhold til problemets natur og kan udgøre det manglende bindeled mellem nationale interesser og lokale projekter. De kan stå i spidsen for regionale planer, som både sammentænker klima og natur i en større geografi, og som sikrer, at kompetencer og ressourcer samles et sted. Samtidig vil en regional planlægning være økonomisk smart, for det vil give flere finansieringsmuligheder, hvis der er merværdi i projekterne.
Som det er lige nu, bliver miljø- og klimaprojekter igangsat uden tanke for den helhed, som de er en del af. Der tages ikke højde for større sammenhænge som eksempelvis vandets geografi. Men det skal laves om. For klima- og naturkrisen hænger sammen, og det gør løsningerne også.
