Af Lars Gaardhøj, fmd. for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner. Bragt i Altinget Uddannelse den 23. februar 2022.
Der er mange forskellige årsager til, at cirka 50.000 unge i dag ikke er i uddannelse eller arbejde. Men vi ved, at mental mistrivsel og psykisk sygdom er faktorer, som ofte er i spil.
Nogle unge oplever et pres. Det kan fx være for at leve op til samfundets forventninger til, hvordan man skal se ud, eller hvilken uddannelse og karriere man skal vælge. Det kan omsætte sig i en øget sårbarhed eller mistrivsel.
Andre unge diagnosticeres med en psykisk lidelse eller lider af massive sociale udfordringer og omsorgssvigt. Faktisk er hele 42 pct. af de 25-årige uden uddannelse og job diagnosticeret med en psykisk sygdom, og nogle af disse udsatte unge lever tilmed med en kombination af misbrug og psykiske lidelser, som betyder, at de falder helt uden for systemet.
Uanset om der er tale om mental mistrivsel eller decideret psykisk sygdom er der brug for, at vi som samfund sætter ind. Alle unge fortjener et godt liv og en chance for at komme på rette spor i livet. Det kræver nogle gange en lille og nogle gange en stor indsats, og vi må understøtte og hjælpe de unge, så godt vi kan. Lykkes vi med det, er jeg sikker på, at vi også vil se flere unge begynde på en uddannelse eller et job.
Tværfagligt samarbejde er centralt
Vi ved, at sundhed og uddannelse går hånd i hånd. Det kan fungere som en god cirkel, hvis det går godt – eller som en ond cirkel, hvis det ikke går godt. Statistisk set er der således et stort sammenfald mellem det at have en uddannelse og en god mental sundhedstilstand – og vice versa.
I regionerne er vi klar til at bruge vores faglige indsigt i både uddannelses- og sundhedsområdet til at løfte indsatsen over for de unge.
For dem, som i en periode er sårbare, er løsningen i høj grad at skabe og udvikle flere sociale fællesskaber, som kan give et solidt grundlag til at modstå udfordringerne. Det kan man bl.a. gøre ved at forbedre uddannelsesmiljøerne, koble skole-, fritids- og kulturaktiviteter eller arbejde for, at lokalsamfundet får et attraktivt ungdomsmiljø.
For de unge, som har svære psykiske udfordringer og lidelser, er gode fællesskaber ikke nok. Her er der brug for at sætte tidligt ind med et stærkt, tværfagligt og tværsektorielt tilbud. I Region Hovedstaden har vi eksempelvis gode erfaringer med at udbrede specialiseret viden og styrke opsporingsarbejdet i projektet STIME. Her bidrager psykiatrien gennem uddannelse, supervision og løbende rådgivning til primært psykologer. Indsatser som efterfølgende leveres af kommunerne, som også opsporer de børn og unge, der har behov for hjælp.
Alle regioner har også Psykinfo-rådgivningsenheder, som formidler viden om psykiske sygdomme og har gratis tilbud og forløb med aktiviteter, som er tilpasset målgruppen.
Brug for håndholdt indsats
Det er også vigtigt, at vi har et uddannelsessystem med mere fleksible rammer, så uddannelsernes længde, form og indhold kan målrettes unge med særlige behov. Det kan fx være i form af ordblindeklasser, særligt tilrettelagt undervisning (STU) eller klasser for personer med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Her kan regionerne i nogle tilfælde bidrage med udviklingsmidler, hvor det er muligt at gennemføre forsøg med sådanne særlige tilbud.
De 50.000 unge uden job eller uddannelse er meget forskellige og har brug for noget forskelligt. Min erfaring siger mig, at der i høj grad er brug for en håndholdt indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte unges situation og behov. Og jeg er glad for at se, at tidligere indsatser og mental trivsel for børn og unge også er et af målene i 10-årsplanen for psykiatrien.
I regionerne står vi klar til at hjælpe, så endnu flere unge kan komme ind i den gode cirkel – hvor de trives og er tilpasse i deres liv – og dermed får det bedste udgangspunkt for at arbejde eller uddanne sig.