Rundt omkring på de danske hospitaler oplever man i øjeblikket akut mangel på sygeplejersker. Mange siger op, og der kommer kun få ansøgninger til de ubesatte stillinger.
Sådan var det også på akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens i 2021. Men en målrettet indsats for at sluse nye medarbejdere ind - såkaldt onboarding - og langt større medindflydelse på planlægningen af vagter har nu ændret situationen 180 grader. Alle 90 sygeplejerske-stillinger på akutafdelingen er fuldt besat, og det seneste år har afdelingen kun haft en håndfuld opsigelser, hvoraf to senere er vendt tilbage.
Sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved fra Regionshospitalet Horsens
Fælles ansvar
Succes’en på akutafdelingen bygger på flere ting. Herunder at give nye medarbejdere den bedst mulige start.
- I stedet for at tale om rekruttering og fastholdelse, taler vi om tiltrækning og tilknytning.
- Vores onboarding-indsats består af flere ting. Dels har vi arbejdet på at skabe sociale relationer og større fælles ansvar i gruppen for at få nye medarbejdere ombord, så der nu i højere grad er fokus på individet fra dag et i forhold til at udnytte både deres personlige og professionelle potentialer. Dels har vi forlænget den periode, hvor nye en tilknyttet en mentor, så det nu kan være op til et år, siger sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved, der selv arbejdede som chefsygeplejerske på akutafdelingen indtil i sommer.
Fleksibel vagtplanlægning
Samtidig har man skabt langt mere fleksibilitet omkring sygeplejerskernes vagtplaner.
- Vi har gjort en stor indsats for både at spørge dem, der sagde op, hvorfor de søgte væk, og spørge dem, der var tilbage, hvad der skulle til, for at de blev.
- Det, der blev tydeligt, var, at det ikke så meget handlede om, hvor mange vagter, man havde, men om hvornår vagterne lå placeret, og hvor stor indflydelse, sygeplejerskerne selv havde på planlægningen, siger Mette Ringtved.
Hun tilføjer:
- Ifølge overenskomsten skal sygeplejerskerne kende deres vagtplaner fire uger i forvejen. For at opfylde dette, skal de i princippet aflevere deres ønsker to-tre måneder før, og så langt forud kender kun få deres planer og behov.
Byttecentral
På akutafdelingen afleverer sygeplejerskerne stadig deres ønsker til vagtplanen. Men samtidig har man ansat en fuldtids vagtplanlægger, som ud over at lægge vagtplan også agerer byttecentral. Her kan de ansatte henvende sig til, hvis de har brug for at få byttet en vagt med kort varsel.
- Der er tale om en byttecentral, hvor den fastansatte ikke blot har overblik over de forskellige behov, men også kender alle de forskellige funktioner på afdelingen og de enkelte medarbejderes kompetencer. Derfor kan hun hurtigt se, hvem der kan bytte med hvem.
- Nogle har ment, at det ville føre til kaos, at give vagtplanlægningen fri på den måde, men det er gået stik modsat. Medarbejderne tager endnu større ansvar for at udfylde deres ønskeplaner, end de gjorde før, siger Mette Ringtved.
Uopfordrede ansøgninger
Ud over, at akutafdelingen nu i lang tid har haft alle sygeplejerske-stillinger besat, får de endda uopfordrede ansøgninger.
- Derudover er flere, af de meget få, der har sagt op det seneste år, vendt tilbage. I ét tilfælde måtte vi endda sige nej i første omgang, fordi der ikke var nogen ledige stillinger. Men vedkommende er nu trådt i stedet for en anden medarbejder, der er gået på barsel, siger Mette Ringtved.
Hun er ikke i tvivl om, hvad der skal til, hvis man vil gennemføre en proces som den, akutafdelingen har været igennem:
- Et skifte som her i Horsens kræver en meget synlig ledelse og mod til at ændre tingene i tæt samarbejde med medarbejderne, siger hun.