Af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, Peter Huntley, adm. direktør i Medicoindustrien, Claus Hovgaard, formand for Sundhed Danmark, Henrik Christensen, formand for DiaLab og Freddy Lykke, formand for Udvalget for sundehds-it, IT-branchen. Indlægget blev bragt i Altinget den 5. december 2022.

I valgkampen var sundhed på toppen af vælgernes dagsorden. Og med god grund. Ligesom mange andre lande i Europa oplever det danske sundhedsvæsen rekrutteringsudfordringer. Udfordringer som risikerer at blive større i de kommende år, når vi bliver flere ældre, flere kronikere og flere med multisygdom. Samtidig med at vi bliver færre til at varetage opgaverne i sundhedsvæsenet.

Hvis vi for alvor skal tage hånd om den udfordring og løfte det danske sundhedsvæsen, er vi nødt til at tænke langsigtet. Her må vi blandt andet se anderledes på de penge, der bliver brugt til sundhed. Hver en investering i sundhedsvæsenet kommer ofte flere gange tilbage. Både i sundhedssektoren, men også mange andre steder i samfundet.

For eksempel viser en rapport fra McKinsey fra 2020, at investeringer i at sikre færre tidlige dødsfald, færre sygdomstilfælde, øget arbejdsmarkedsdeltagelse og øget produktivitet i Danmark kan bidrage til en økonomisk gevinst på 285 mia. kr. i 2040. McKinsey estimerer desuden, at investering i sundhed vil have samfundsøkonomiske gevinster. Investering i forebyggelse, tidlig opsporing og behandling vil både sikre bedre folkesundhed og styrke arbejdsudbud og økonomi.

Sygdom og dårlig trivsel har store menneskelige  og samfundsøkonomiske konsekvenser. Derfor skal vi også forebygge langt mere, så trivslen forbedres, og vi undgår, at mange af sygdomstegnene overhovedet opstår.

Det er også afgørende at gribe de muligheder, som nye løsninger bringer med sig. Nye innovative, teknologiske løsninger kan være med til at sikre en hurtigere udredning, behandling og pleje af det stigende antal danskere, der får brug for sundhedsvæsenet i fremtiden. Udviklingen og udbredelsen af nye innovative løsninger er en afgørende forudsætning for, at danskerne også i fremtiden kan få behandling af høj kvalitet, når de har brug for det. Det har også stor betydning for sundhedsprofessionelle, der vil få mere tid til omsorg, behandling og pleje.

Det vil imidlertid kræve øgede investeringer i ny teknologi på den korte og lange bane, og de bedste behandlingsløsninger er sjældent de billigste i indkøbspris. Til gengæld tjener de sig hjem over tid og er et vigtigt skridt på vejen mod et fremtidssikret sundhedsvæsen.

Det forudsætter luft i budgetterne til at prioritere indkøb af nye løsninger med mulig højere indkøbspris, men det vil give lavere totalomkostninger på sigt. Regionernes budgetrammer skal derfor understøtte et sådant flerårigt investeringsperspektiv.

Investeringer i teknologi og nye løsninger kan naturligvis ikke stå alene, men det er en vigtig brik i løsningen af udfordringerne i vores sundhedsvæsen. Og det er til gavn for både patienter, personale og samfundsøkonomien.

Vi kan alle nyde godt af udbyttet af investeringerne i sundhed. For sundhed ér en god investering. Og hvis vi vil fremtidssikre sundhedsvæsenet, bør vi også se det som den investering, det i virkeligheden er.