Gå til indhold

Sundhed

Danske Regioner vil have flere seniorer i arbejde på sygehusene

Seniorer i sygehusvæsenet skal have bedst mulige betingelser for at blive på arbejdsmarkedet. Og for at komme tilbage til sundhedsvæsenet, som har hårdt brug for flere dygtige medarbejdere.

På Regionshospitalet Gødstrup ved Herning yder 30 ældre en vigtig indsats. De fleste af dem var ellers gået på efterløn eller pension, men de trak i arbejdstøjet igen for at blive en del af vaccinationskorpset under coronaepidemien. Siden er de blevet en fast del af mandskabet på hospitalets covid-afsnit.

Også andre steder i landet tager pensionerede sygeplejersker en ekstra tørn og hjælper med at få vagtplanerne til at hænge sammen. Og står det til Danske Regioner, skal der findes endnu flere af den slags løsninger. Regionerne ser nemlig gerne, at endnu flere seniorer vender tilbage til sundhedsvæsenet eller vælger at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

Det er en nødvendig del af løsningen på udfordringen med personalemangel i sundhedsvæsenet, at dem der har lyst til at yde en ekstra indsats, også får mulighed for det. Det siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.

- Vi har rigtig mange dygtige medarbejdere, som har mulighed for at trække sig tilbage. Vi har gode eksempler på lokale løsninger, men der er endnu mere at hente, og vi vil rigtig gerne have, at vores seniorer bliver lidt længere i sundhedsvæsenet – eller kommer tilbage til det. Som bekendt mangler der personale i sundhedsvæsenet, så vi er nødt til at gøre det attraktivt at blive for dem, der kan og vil hjælpe.

Det skal kunne betale sig at tage en ekstra tørn

Fra starten af det nye år forventes der at komme nye regler, som betyder, at pensionerede sygeplejersker ikke bliver modregnet i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, hvis de tjener penge ved siden af pensionen. Desuden vil regeringen afskaffe modregning i efterløn for medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Anders Kühnau håber, at det vil give flere seniorer lyst og mulighed for at forsætte eller vende tilbage til sundhedsvæsenet. Han henviser til, at vi under Corona-krisen så forskellige initiativer, som gav en økonomisk gulerod til seniorer, som havde lyst til at blive eller komme tilbage på arbejdsmarkedet.

- Der skal naturligvis være et arbejdsmiljø og nogle vilkår, som giver seniorerne lyst til at lægge ekstra tid. Jeg er glad for, at man fjerner nogle barrierer for at tage en ekstra tørn i et sundhedsvæsen, som har brug for det, siger Anders Kühnau.

Plads til fokus på individuelle behov

Foruden de nye regler findes der allerede aftalte rammer, som sikrer seniorer gode muligheder for at forlænge arbejdslivet fremfor at trække sig tilbage.

I forbindelse med OK21 indgik regionerne og Forhandlingsfællesskabet en rammeaftale, som blandt andet giver mulighed for at afholde en seniorsamtale mellem leder og medarbejder. Her kan man lave en aftale med senioren om at forlænge arbejdslivet, for eksempel ved at ændre på arbejdstid eller opgaver, eller ved at der aftales et løntillæg.

Anders Kühnau understreger, at der i overenskomsten allerede er muligheder for at tilpasse et godt arbejdsliv for den enkelte medarbejder. Han ser gerne, at hospitalerne bliver bedre til at benytte sig af mulighederne, så seniorer kan bevares på arbejdspladsen så længe som muligt.

- Det handler ikke om at opfinde en one-size-fits-all løsning. Det er tværtimod vigtigt, at vi har fokus på at opfylde de individuelle behov for den enkelte medarbejder. Dem, der har lyst til at blive lidt længere, skal have de bedst mulige forudsætninger for det, siger Anders Kühnau.