Af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, og Stephanie Lose, 1. næstformand for Danske Regioner. Indlægget er bragt i Altinget den 19. april. 

Lad os først slå fast: Regionerne er klar til at gøre de nye sundhedsklynger til en succes.

Det er her, de konkrete forandringer skal begynde. I et tæt samarbejde mellem de sundhedsfaglige medarbejdere i alle sektorer, som hver dag står med de konkrete barrierer og benspænd, vi skal have udryddet. Og som er afhængige af hinanden for at levere et godt forløb for patienterne.

Vi er klar til at rykke tættere sammen lokalt, så vi kan skabe sammenhæng - sammen. Det er selve grundtanken i klyngerne. Men det lokale samarbejde skal hjælpes på vej af klare nationale rammer, og her kan Folketinget hjælpe os ved at støtte den nye struktur med klare krav til udviklingen i en kvalitetsplan.

Regionerne vil tage ansvar for et stærkt samarbejde i de kommende sundhedsklynger

I fællesskab med kommunerne og almen praksis skal vi levere bedre sammenhæng for patienterne. Det gør vi ved at tilpasse vores arbejdsgange og udbrede de gode løsninger, som allerede er opfundet.

Det handler ikke om min og din praksis, om mine og dine opgaver og økonomi – det handler om vores fælles praksis, om patientens forløb og optimale behandling. Vi har sammen et stort ansvar for at gøre visionen bag sundhedsklyngerne til virkelighed. Den vision handler om at skabe helt konkrete løsninger for patienterne.

Den handler om 91-årige Ane, der ofte indlægges akut, og som har behov for hjælp fra den praktiserende læge, fra hospitalet og fra kommunens hjemmesygepleje. Eller Peter på 54 år, som netop er diagnosticeret med diabetes hos sin egen læge og nu har brug for patientuddannelse og træning fra kommunen. Han har samtidig en hjertesygdom og besøger derfor med mellemrum hospitalets hjertecenter. 13-årige Maria lider af angst og har tendens til spisevægring. Hun har brug for en helhedsorienteret indsats fra skole, PPR, egen læge og børne- og ungdomspsykiatrien. Det er vigtigt, for hun er i den alder, hvor det gode fundament for et langt liv skal støbes.

Men regionerne har også brug for hjælp fra Folketinget

Vi har brug for en national kvalitetsplan, der udstikker en fælles kurs for det nære sundhedsvæsen, så udviklingen ikke bliver baseret på lokale variationer og serviceniveauer.

Samarbejdet i sundhedsklyngerne kommer til at hvile på et stærkt fagligt grundlag, der forpligter os til at gøre det, vi ved virker. Alle steder. Der skal være forpligtende standarder, som skaber klarhed om kvaliteten i tilbuddene uden for hospitalet og viser retningen for det nære sundhedsvæsen.

Det er godt, at regeringens sundhedsreform også indeholder forslag til en kvalitetsplan. Men planen skal blive mere konkret end dét, der fremgår af det nuværende udspil. Hvis vi skal lykkes med at forebygge sygdom og undgå unødige hospitalsindlæggelser – og det skal vi for patienternes skyld – så har vi brug for, at regeringen og Folketinget giver Sundhedsstyrelsen et klart mandat til at komme i gang.

Vi har brug for en køreplan for områderne ét for ét. Kronisk sygdom nævnes allerede i regeringens udspil. Men vi har også brug for en plan for kommunernes socialpsykiatriske botilbud og tilbuddene til børn og unge med fx angst og depression. Og vi har brug for, at planen også ser på den sundhedsfaglige indsats på kommunernes plejecentre og midlertidige pladser.

Opgaven skal defineres af patienternes problemer, ikke af ministeriers opdeling

I stedet skal der tages udgangspunkt i bedre forløb for patienterne.

Det kræver mere ensartet praksis i det nære sundhedsvæsen. Det gælder ikke kun i kommunerne, for det vil også forpligte sygehusene og almen praksis, som skal understøtte kommunerne med lægefaglig back-up, rådgivning og udgående tilbud, når det giver mening.

Samtidig skal rammerne forbedres, når det kommer til samarbejde på tværs af sektorer. Det gælder fælles opgaveløsning mellem sundhedspersoner og mulighederne for at arbejde dataunderstøttet på baggrund af data fra første til sidste kontakt med patienten. Samt fælles økonomi, der skal understøtte de gode samarbejdsløsninger, som ellers bliver udfordret af forskellige økonomiske kasser.

Klyngerne skal være faglige rum for forandring

Det handler om, at behandling foregår tæt på eller i patientens eget hjem, når det er bedst for patienten. Eksempelvis at forebyggende genoptræning, der mindsker behovet for operation, bliver en selvfølgelig del af praksis i alle sektorer, så risikoen for tilbagefald bliver mindre.

En vellykket kvalitetsplan vil betyde, at en datter til en begyndende dement kan stole trygt på hjælpen i hjemme. Hun kan vide sig sikker på, at mor ikke bliver indlagt med en dehydrering, som vil gøre hende til endnu én patient i statistikken over hospitalsindlæggelser, der kunne være forebygget. En vellykket plan kan også sikre, at der i kommunen er et træningstilbud og en patientuddannelse klar til nye gigtpatienter, så de gode vaner kommer hurtigt i gang, efter lægen har stillet diagnosen.

Vores rolle som politikere i det samarbejde er at sørge for den rigtige retning i samarbejdet. At rydde barrierer af vejen og sætte de politiske ambitioner på patienternes vegne. Det vil vi i regionerne arbejde sammen med kommuner og almen praksis om, og det håber vi, at vores kolleger i Folketinget også vil.

Så vi sammen sikrer kvalitet i behandlingen på tværs af hele sundhedsområdet.