Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Indlægget er bragt den 22. september 2021 i Altinget.
Overraskende mange unge står i dag helt uden en uddannelse eller et job. Statsministeren har talt om 45.000 unge mellem 18 og 29 år – altså lige så mange, som der bor i en mellemstor by som Fredericia. Det er ikke godt nok for den enkelte unge, og det er dyrt for samfundet. For nogle er vejen til og især igennem en ungdomsuddannelse slet ikke givet. På erhvervsuddannelserne er frafaldet så højt, at 42 pct. af de elever, der påbegyndte en uddannelse i 2015, ikke havde fuldført efter fem år.
Udfordringerne for ungdomsuddannelsessystemet stopper ikke der. De mindre ungdomsårgange betyder, at vi skal gøre en ekstra indsats for at sikre, at uddannelserne fortsat er til stede og tilgængelige i hele landet. Ellers kan Danmark knække over uddannelsesmæssigt og der kan opstå ”uddannelsesørkner”. Ender vi der, kan vi risikere, at andelen af unge uden en ungdomsuddannelse, bliver endnu større.
Der er landet en gymnasieaftale, som vi nu skal til at implementere. Og i regionerne er vi klar til at tage vores del af ansvaret for implementeringen, og for at sikre gode gymnasieuddannelser, uanset om man bor på Vesterbro, på Vestegnen eller i Vestjylland. Men det er ikke nok.
Både når det handler om de unge uden uddannelse eller job, manglen på faglærte og presset på at opretholde uddannelser rundt om i landet, er der ikke én ”one size fits all”- løsning.
For det første er gruppen af unge, som falder fra eller ikke kommer i gang, en meget sammensat gruppe. For det andet kan en busrute, et campussamarbejde eller online valgfag være løsningen på at fastholde uddannelser ét sted, mens det er nogle andre greb, som vil give mening et andet sted.
For regionerne er samarbejde - mellem de geografisk nærmeste partnere - vejen til de gode løsninger. Der er brug for et ungdomsuddannelsessystem, hvor der lægges vægt på det lokale kendskab til udfordringerne, og hvor de politiske beslutninger træffes tæt på de unge borgere, det handler om. Et stærkere samarbejde på tværs af alle ungdomsuddannelser vil i en tid med faldende ungdomsårgange også øge muligheden for at koordinere mellem institutionerne i stedet for at konkurrere om eleverne.
Derfor foreslår vi i Danske Regioner, at regionale uddannelsesplaner bliver det politiske ophæng for samarbejdet mellem regionen, institutionerne og andre uddannelsesaktører.
Det regionale samarbejde kan give et solidt grundlag for at sikre fornuftige transportmuligheder, så de unge kan komme til og fra skole inden for en rimelig tid. Det kan bidrage til succesfulde campusmiljøer og attraktive uddannelsestilbud, hvor de unge har mulighed for at være en del af et samlet fællesskab på tværs af uddannelserne. Og regionerne kan med de sundhedsfaglige ressourcer være en del af de nødvendige initiativer som f.eks. fremskudte trivselsmedarbejdere, der kan gribe dem, som har brug for en ekstra hånd undervejs.
Det regionale samarbejde skal naturligvis fungere inden for en samlet national ramme med standarder for uddannelsernes kvalitet og mål. Uddannelserne skal desuden være ligestillet i én institutionslovgivning og have én finansieringsstruktur, hvor der lægges mindre vægt på aktivitet og mere vægt på at skabe stabilitet om uddannelserne. Fokus skal rettes mod undervisningens kvalitet og indhold og ikke på at sikre sig den ekstra elev. Det er samtidig afgørende, at de unge i langt højere grad end i dag kan skifte på tværs af uddannelserne og kan videreuddanne sig på lige vilkår, så der ikke er for mange benspænd, hvis man som ung – eller lidt ældre – får en ny plan.
Vi er kommet langt med uddannelse af ungdommen, det må vi ikke glemme, men der er stadig alt for mange unge, der ikke finder deres rette hylde.
