Regionerne har de seneste år undersøgt en lang række lokaliteter for forurenende stoffer. Og siden man i 2014 blev opmærksom på stofgruppen PFAS, har regionerne også analyseret for dette stof, når der blev taget prøver på forskellige lokaliteter.
Af et nyt notat fremgår det, at der er udtaget prøver for PFAS på knap 1.100 lokaliteter, og på 82 pct. af disse lokaliteter påvises der et eller flere stoffer fra PFAS-gruppen.
Fundene er typisk gjort på lokaliteter, som tidligere har huset eksempelvis jern- og metalvareindustri (herunder forkromning), losse- og fyldpladser, træ- og møbelindustri samt renserier. Lokaliteterne er typisk kendt i regionerne for andre forureninger, fortæller Bente Villumsen, leder af Regionernes Videnscenter for Miljø og Ressourcer:
- De lokaliteter, hvor der er fundet PFAS-forbindelser, er alle kortlagt på grund af mistanke om eller kendskab til forurening med andre stoffer. Regionen vurderer løbende betydningen af de fund, der bliver gjort på den enkelte grund, og er i dialog med grundejerne. Lokaliteterne skal undersøges grundigt, og vi prioriterer de steder, hvor der vurderes at være den største risiko, først, siger hun.
I juli 2021 indførte Miljøstyrelsen nye markant lavere kvalitetskriterier for fire PFAS-stoffer i jord, drikkevand og overfladevand. Med de nye kriterier er der nu 32 pct. af lokaliteterne, som overskrider indholdet i grundvandet med en faktor 10. Og der er otte gange så mange lokaliteter, der overskrider det nye kriterium med en faktor 10 som for det gamle kriterium.
Nye lave kriterier betyder større opgave
Det betyder, at der skal igangsættes undersøgelser og eventuelt oprensninger på mange flere lokaliteter, end man hidtil har antaget. Det betyder også, at der næsten altid skal tages affære, hvis man måler PFAS et sted i miljøet.
Danske Regioner mener derfor, at der skal langt flere ressourcer til at løse opgaven. I første omgang ønsker man 100 mio. kr. mere om året til forureningsopgaven på årets finanslov. For de 100 mio. kr. mere kan regionerne undersøge ca. 1.000 lokaliteter mere om året og frasortere ejendomme, hvor der ikke findes en risiko, samt rense de lokaliteter op, hvor det er helt nødvendigt.
- Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan disse stoffer påvirker sundhed og grundvand, og jeg må sige, at vi med de nye kriterier står med en helt enorm opgave i forhold til at håndtere disse forureninger. Det kræver flere ressourcer, hvis pengene ikke skal tages fra nogle af de andre vigtige opgaver, fx pesticidforureninger, siger Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer.
Læs hele notatet:
