Af 44 partnere fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed (se alle afsendere nederst). Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 24. oktober 2021.
Sundhedsministeren har ryddet en hel etage i ministeriet til et kontor, der skal skabe de rette rammer for, at vi kan bekæmpe den stigende sociale ulighed i sundhed i Danmark. I Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed er vi godt tilfredse med regeringens markering af, at området er en topprioritet.
Vi er helt enige! Nu venter vi bare på, at markeringen bliver til mere end streger på et organisationsdiagram. Det skal blive til handling, der kan gøre en forskel for de mange borgere, der systematisk rammes af sygdom før andre, og som samtidig rammes hårdere af sygdom, end andre gør det.
En kommende sundhedsaftale skal derfor tage livtag med udfordringen og skabe konkrete rammer, der kan give flere danskere flere og sundere leveår med bedre trivsel. Kampen mod ulighed i sundhed handler helt grundlæggende om, at vi som samfund skal tage de nødvendige skridt til at få gjort op med de uretfærdige forskelle, der deler vores land. I alliancen har vi fire bud på, hvad der konkret skal til: Sundhedsvæsenet kan gøre meget for vores sundhed, men sundhedsvæsenet vil aldrig være tilstrækkeligt i sig selv til at holde sygdom, mistrivsel ulighed og ulighed for døren. En sundhedsaftale skal placere ulighedsdagsordenen tydeligt på andre politikområder end sundhedsområdet. Vi ved, at ulighed i sundhed opstår i et kompleks samspil mellem flere faktorer både i og uden for sundhedsvæsenet.
Derfor er en bred og ambitiøs forebyggelsesindsats en af hovednøglerne til at skabe mere lighed i sundhed og trivsel. En sådan indsats kræver systematisk og vedholdende prioriteringer på tværs af hele samfundet og med fokus på hele det levede liv fra de tidlige leveår til alderdommen.
Der er god evidens for, at sunde rammer betyder, at børn, unge, voksne og ældre generelt er mere tilbøjelige til at træffe sunde valg. Nu hvor der netop skal vedtages en ny alkoholplan, håber vi for eksempel, at regeringen har blik for de strukturelle virkemidler, som vi ved har effekt i forhold til at sænke det høje alkoholforbrug blandt unge, som vi er kendt for i Danmark. Her er en 18-års grænse for salg af alkohol et oplagt virkemiddel at tage i brug.
Det samme gør sig gældende for andre politikområder, hvor tiltag kan fremme, at de sunde valg bliver de lette valg og på den måde skabe mere social lighed i sundhed.
En sundhedsaftale skal skabe incitamenter til brede tværgående partnerskaber på tværs af velfærdsområder - det gælder for eksempel koblingen mellem sundheds-, beskæftigelses-og socialområdet.
Hvis en borger er presset på flere fronter i sit liv, er det ikke sikkert, at det er sundhedsudfordringen, der er første prioritet at løse. Det kan derimod være nogle af de bagvedliggende årsager, som sociale udfordringer eller beskæftigelsesforhold.
I alliancen er der 94 projekter, som arbejder målrettet med at reducere den sociale ulighed i sundhed.
"Broen til bedre Sundhed" er et godt eksempel på, hvordan flere parter - region, kommuner, praktiserende læger og lokale erhvervsdrivende - sammen skaber en indsats, der sikrer en bedre folkesundhed på Lolland og Falster. Samarbejdet rummer blandt andet både ekstra tilbud til børn og unge i alkoholramte familier og udlevering af cykler til skoleklasser.
Sundhedsvæsenet gør meget for at reducere den sociale ulighed i sundhed, når det møder en patient eller borger. Sundhedsvæsenet skal dog være bedre til at tilpasse indsatsen til den enkelte og lokalsamfundet, så der kan sættes ind overfor konkrete sundhedsudfordringer.
Det vil de kommende sundhedsklynger, som blev præsenteret først på sommeren, kunne bidrage til. Ved at tage udgangspunkt i hvilke udfordringer borgere i den konkrete klynge har med sundhed og trivsel, kan klyngerne skabe en mere målrettet indsats, og derved skabe mest mulig sundhed og trivsel. Også på nationalt niveau bør man følge udviklingen i ulighed.
I alliancen ønsker vi at løfte sundheden blandt de mest udsatte i vores samfund. Det gør vi, når vi i sundhedsvæsenet er mere opsøgende og støttende, så vi griber dem, der har størst behov. Alliancepartnere har masser af gode erfaringer at trække på, og det skal vi udnytte. Et godt eksempel er Navigatørtilbuddet, hvor socialt sårbare kræftpatienter får tilknyttet en frivillig navigatør, der hjælper med at håndtere sygdomsforløb, da denne patientgruppe ofte mangler ressourcer eller overskud. Målet for den enkelte patient er at styrke viden om behandlingen, stille spørgsmål til det lægefaglige personale og blive mere involveret i alle faser af kræftforløbet.
Social ulighed er en systematisk og uacceptabel forskel i sundhed og sundhedsadfærd, som vi i alliancen har et brændende ønske om at gøre op med - sammen og med afsæt i vores forskellige ekspertiser.
Vi er 74 partnere, der står klar til at bidrage til at mindske uligheden i sundhed. Nu har vi brug for en klar plan, der helt konkret viser, at regeringen er med os.
Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed består af en lang række organisationer -patientorganisationer, faglige organisationer og offentlige ditto.
Sundhedsvæsenet kan gøre meget for vores sundhed, men sundhedsvæsenet vil aldrig være tilstrækkeligt i sig selv til at holde sygdom, mistrivsel og ulighed for døren.
