Af Stephanie Lose og Ulla Astman, formand og næstformand i Danske Regioner
Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 14/11 2021.
Regionalvalget gælder os alle, og regionalpolitik betyder mere i vores hverdag, end mange tænker på til daglig. Sundhed, uddannelse, busser, tog og miljø er vigtigt for os alle sammen:
Måske lider din mor eller mormor af flere kroniske lidelser.
Hvordan skal hendes behandling tilrettelægges?
Skal hun kunne få en virtuel kontrol derhjemme?
Bør hospitalsbesøgene foregå samme dag og gælde flere lidelser, så hun kan spare nogle af de mange ture til hospitalet?
Skal tog og busser køre på tidspunkter, så din søn eller dit barnebarn kan deltage i fritidsaktiviteter og socialt samvær med kammeraterne efter skoletid på ungdomsuddannelsen?
Og hvor langt skal der være til nærmeste erhvervsskole eller gymnasium?
Hvordan prioriterer vi de mange opgaver med generationsforureninger og nyopdagede stoffer som fx PFOS i brandslukningsskum?
Og hvor skal den næste grusgrav ligge, så vi får råstoffer til nybyggeri, samtidig med at vi tager hensyn til naboerne og skåner bevaringsværdigt natur- og dyreliv?
Vi kunne blive ved med at nævne eksempler på, hvordan dit -og andres- kryds d. 16. november får betydning i næste valgperiode, der varer fra vi skyder nytåret ind og indtil 2026. Men hovedbudskabet er, at det er vigtigt, at flest muligt bruger deres stemmeret. Det står heldigvis alle frit for, om de stemmer til højre eller venstre eller midt i. Over 1.300 regionale kandidater stiller op i de fem regioner, og der er frit valg. Målet er, at du og andre bakker op om demokratiet, så de regionale beslutninger i størst muligt omfang matcher danskernes ønsker.
Sundhedsvæsenet er ofte topscorer i meningsmålinger, når vælgerne udpeger de samfundsopgaver, som de synes er vigtigst. Men samtidig er sundhedsvæsenet presset. Vi kæmper for at få de bedste muligheder for at drive hospitaler og klinikker bedst muligt. Vi kæmper for at få penge fra Christiansborg og for at få mest mulig sundhed for hver en krone, vi får bevilget. For vores hospitaler og andre regionale indsatser betales af dig og andre skatteydere, og som man siger bør ”dem der betaler for festen, også bestemme musikken”.
Nu tænker du måske ”selvfølgelig stemmer jeg da, -det har jeg altid gjort”. ”Fint nok”, svarer vi så, og tilføjer vi, at du kan hjælpe lidt mere: Sørg for at din ven, din moster, din søn, nabo eller din træningsmakker også stemmer. Er din veninde blevet skilt, er din søn i 20’erne fløjet fra reden, er din far eller farfar død, så din mor eller farmor nu bor alene? Så kontakt dem! Tag dem med, når du besøger det lokale afstemningssted. Undersøgelser fra Københavns Universitet har nemlig vist, at når man bor alene, så er man oftere sofavælger, end når man bor sammen med andre. Af den simple grund at man ikke har nogle oplagte at følges med til stemmeboksen, hvis man bor alene.
Netop derfor overskriften STEM MED, der også er temaet for vores, KL’s og Indenrigs- og Boligministeriets kampagne.
Målet er, at få flest mulig til at stemme. Flere og flere af danskerne bor alene, så du kender sikkert én, du kan stemme med. Også selv om du tænker, at én stemme fra eller til ikke betyder noget, fordi den kun er én ud af mange stemmer. Ganske få stemmers forskel kan betyde meget, og din stemme kan afgøre, om en kandidat er inde eller ude. Stem med andre -også selv om du måske ikke bryder dig om, at din moster vil stemme på en anden liste eller kandidat, end du selv stemmer på.
Ingen kandidater er ”forkerte”. Ingen vælgere er ”forkerte”. Og selv om du måske ikke synes, at de har ”ret”, så har de i hvert fald stemmeret!
