Baggrund for indlæg

Hvad skal der datamæssigt og teknologisk til, for at understøtte ledelsen af og i de nye sundhedsklynger?

For at drøfte dette samledes en række danske og internationale interessenter til en virtuel rundbordssamtale i Danske Regioner den 14. september 2021. Nedenstående indlæg er resultater af diskussionen, som parterne hver især har formidlet på tværs af lande og kontinenter.

_____________________________

Indlæg af Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Stig Albinus, Senior Advisor, IQVIA Institute for Human Data Science med flere (se boks nederst)

Bevægelsen hen imod et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen kræver, at man bruger de rette data og indsigter for at patienterne kan overvinde udfordringer i patientforløbet på tværs af sektorerne og for at forbedre kvaliteten af behandlingen, patienttilfredsheden og effektiviteten af sundhedsydelsen. Men det første skridt bør altid være at definere de problemer, der skal løses og at afgøre, hvorvidt de rette data hertil er tilgængelige, eller om der er behov for at finde ny evidens for at understøtte forandring. For at bevæge sig mod mere sammenhængende modeller – som sundhedsklynger på tværs af sektorerne - vil det ultimativt kræve at bruge digitale strategier for at fremme datadelingen og redesigne arbejdsgange og patientbehandling.

Dette var nogle af de vigtigste pointer man kom frem til på et internationalt rundbordsmøde for interessenter med titlen: "Datadreven kvalitet i det nære sammenhængende sundheds- og socialvæsen". Mødet blev holdt den 14. september, 2021, på foranledning af Danske Regioner og med deltagelse af SUM, KL, Lægeforeningen, PLO ,LVS; MedCom, RKKP,Health Innovation Manchester (Storbritannien) og IQVIA Institute for Human Data Science (Boston, USA).

På vej mod sammenhængende sundhedsklynger

Baggrunden for mødet var den nuværende udvikling i Danmark henimod at etablere tværsektorielle sundhedsklynger. Ifølge en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL, fra 11. juni 2021, skal sundhedsklynger etableres i tilknytning til de 21 akuthospitaler for at skabe mere sammenhængende behandling og tilbud på tværs af hospitaler, kommunale plejetilbud og almen praksis. Styrkelsen af sundhedsklynger er en del af en national strategi, der skal håndtere udfordringen med en voksende ældrebefolkning, med stigningen i kroniske sygdomme, mindske presset på hospitalerne og lægge mere vægt på behandling og pleje i den primære sektor og i hjemmet.

Aftalen fastlægger behovet for at udvide datadeling og indsigt på tværs af sektorer, som for eksempel hospitaler og speciallægebehandling, almen praksis og kommunal pleje.
Mens Danmark forbereder etableringen og formaliseringen af sundhedsklyngerne til den 1. juli 2022, har der været en voksende interesse for at lære af internationale erfaringer med tilgang til sammenhængende sundhedspleje og brugen af data og digital teknologi til at understøtte transformationen mod et mere sammenhængende sundhedssystem.
Derfor var rundbordssamtalen kommet i stand på foranledning af Danske Regioner og med deltagelse af Health Innovation Manchester (Storbritannien), IQVIA Institute for Human Data Science og en række danske interessenter, der repræsenterede de forskellige regioner i Danmark, KL, samt faglige- og patientorganisationer.

Health Innovation Manchester bidrog til diskussionen med erfaringer fra at bygge et intelligent, sammenhængende sundhedssystem - der skal forbedre sundheden og velværet for 2,8 millioner mennesker i Manchester og omegn. Health Innovation Manchester understøtter digital, operationel og forretnings-transformation på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner for at skabe sammenhængende sundhedsbehandling og socialomsorg, og for at levere en problemfri oplevelse for borgerne. Som en del af den digitale transformation er traditionelle systemer blevet omdannet til digitale formater, og der er taget højde for borgernes behov og behandlinger ved at dele journaler og data på tværs af systemer.

IQVIA Institute for Human Data Science bidrog med et perspektiv om at forbedre menneskers sundheds-udbytte gennem data og analyser, der adresserer behovet for en integreret tilgang til at forbinde uensartede datakilder. Human Data Science (humanitær datavidenskab) integrerer humaniora med gennembrud indenfor datavidenskab og teknologi til at fremme forståelsen for human sundhed og på den måde gøre interessenter bedre i stand til at træffe bedre og mere indsigtsfulde beslutninger for at fremme sundhedsudbyttet for den enkelte og samfundet. Målet er ikke blot simpelt at forbinde data, men at skabe nye indsigter, der hjælper med at overvinde udfordringerne i sundhedsvæsenet, gentænke hvordan vi leverer behandling og pleje og validerer effekt (outcome) af interventioner for at forbedre sundhedsvæsenets resultater.

De vigtigste nøglebudskaber fra rundbordsdiskussionen

• På den anden side af data:
  Vi har allerede mange data til rådighed, og den største udfordring er ikke at generere nye data og udvikle nye databaser, men at transformere de tilgængelige data til information der kan bruges til at træffe beslutninger på tværs af sektorer.
• Datadeling:
  Deling af og adgang til data på tværs af sektorer - hospitaler, speciallægebehandling, almen praksis, kommunale plejetilbud osv. - skal gøres lettere og fremmes.

"Big data er spændende, men de udgør også en unik udfordring. Data er ofte ikke rene, de er som regel ustrukturerede, ufuldstændige, inkonsistente og underlagt lokale forskelle. Nye teknologier og registre tilfører ekstra dataressourcer. Og der er specifikke udfordringer når data breder sig til mere end én institution og omfatter socialområdet eller hjemmepleje i tillæg til den normale organisering af sundhedsvæsenet . Vi har også en acceleration i udbredelsen af humane kliniske data, men fremskridtene i humaniora har været noget frakoblet fremskridtene i datavidenskab. Derfor ser vi et presserende behov for en ny tilgang som vi kalder human data videnskab (human data science) som integrerer studiet af humaniora med gennembrud i datavidenskab og teknologi, som øger vores forståelse for menneskets sundhed og gør os i stand til at træffe bedre og mere indsigtsfulde beslutninger og har til at lukke huller i forskning, patientbehandling og sundhedsvæsenets præstation". - Murray Aitken, administrerende direktør, IQVIA Institute for Human Data Science.

• Definere problemerne først:
  Det første skridt bør altid være at definere de problemer der skal løses, som for eksempel kvalitetsforbedringer, gennemsigtighed på tværs af sektorer osv., og finde usecases (på individuel- og populationsniveau) og så beslutte, hvorvidt de rette data er tilgængelige eller om ny evidens og data skal genereres.
• Udviklingen af en klinisk ramme:
  En klinisk ramme, der fokuserer på de vigtigste, uløste problemer, bør udvikles. Hellere fokusere på problemer der har en betydning for større populationer, særligt på tværs af sektorer der tager sig af de samme patientpopulationer, som fx svage ældre, mennesker med flere kroniske sygdomme og mennesker med mentale udfordringer og overgreb, end fokusere på individuelle, snævre betingelser.
• Forbedre datakvaliteten:
  Det er vigtigt at overveje om vi har den rette slags data. Passer data til formålet? Er kvaliteten af data nøjagtig nok til at træffe beslutninger på eller registrerer vi simpelthen transaktions aktivitet og ikke effekten af behandlingen?
• Samarbejde om data:
  At generere data og indsigter er ikke et mål i sig selv. Målet er at bruge data og indsigter til at ændre adfærd til at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen og patienttilfredsheden. Samarbejdet mellem interessenter er måden af opnå ændringer på, for eksempel ved at bringe patienter og klinikere sammen for at samskabe bedre patientforløb, nytænke patientforløb og forbedre patientbehandlingen.
• Digital transformation er kritisk vigtigt: 
  Digital teknologi repræsenterer en kraftfuld mulighed for at dele data og indsigter på tværs af sektorer, og at kortlægge eksisterende behandlingsforløb og nytænke kliniske arbejdsgange og patientbehandling.

"Man må være virkelig tydelig om det problem man prøver at løse og beslutte hvor meget teknologi man vil bruge på at adressere problemet. Ved at bruge teknologi på den rigtige måde kan effekten på populationsniveau være enorm. Dette er mere end datadrevet sundhed. Det er det teknologidrevne sundhedssystem, hvor vi ser data og analyser som en afgørende komponent af det digitale. Men det digitale ændrer ikke noget, medmindre man samtidig får en ændring af det operative adfærds system. Det handler om at ændre måden du gør ting, som gøres muligt med hjælp digitalisering i dets bredeste kontekst. Ved hjælp af teknologi kan du få bedre og mere effektiv behandling, men for at gøre det må du ændre det operative adfærds system og din forretningsmodel". - Prof. Ben Bridgwater, administrerende direktør for Health Innovation Manchester.

• Kulturel forandring:
  Selvom digital teknologi er en vigtig formidler, så er det at ændre den måde vi generer indsigter, hvordan vi arbejder og samarbejder, og hvordan vi driver kulturelle ændringer, den fundamentale udfordring og mulighed.

"Sundhedsklyngerne vil ikke få succes med mindre klinikere i frontlinjen tager ejerskab til dem. Hvordan får vi frontlinjen med ombord? Vi må se på de nuværende patientforløb hele vejen fra diagnose ril rehabilitering, identificere og separere data, og bruge dem på en struktureret måde for at generere indsigter om hvordan vi kan forbedre behandlingen og oplevelsen for patienten". - Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør, Danske Regioner.

• Manpower og ressourcer:
  At gøre sundhedsklynger i stand til at drive ændringer er ikke kun et spørgsmål om at have adgang til de rette data på tværs af sektorer. Det er også vigtigt at sikre, at individuelle sektorer har ressourcerne og mandskabet til at involvere sig i at fremme en datadreven kultur. Den kommunale sektor får brug for mere sundheds- og klinisk ekspertise, og almen praksis får behov for at blive styrket med flere ressourcer.
• Unikke danske muligheder:
  Den danske datainfrastruktur er unik på mange måder på grund af vores cpr.nr. og fordelingen af diverse kliniske og nationale databaser. Men for at støtte klyngerne i at opnå en tværsektoriel kvalitetsforbedring skal vi stadig sikre ensartede, valide og tidstro data. Det gælder særligt data fra kommunerne og almen praksis. Patient rapporterede oplysninger (PRO) repræsenterer også en vigtig datakilde.

Fremtiden med digitale datadrevne sundhedsklynger

Den succesfulde implementering af sundhedsklynger i Danmark vil afhænge af en række vigtige faktorer, herunder:

- At vi fokuserer på de vigtigste problemer som skal løses med hjælp af datadrevne kvalitetsforbedringer på tværs af sektorer

- At vi omfavner den digital transformation for at fremme nødvendige ændringer i arbejdsgange og patientbehandling.

- At vi omfavner samarbejdet mellem alle interessenter involveret i transformationen.

- At vi formår at drive organisatoriske og kulturelle ændringer indenfor og på tværs af de involverede sektorer.

Fremtiden er lys, når sundhedssystemer bevæger sig fra et fragmenteret system til en mere sammenhængende, integreret model - en sundhedstjeneste - der bruger datadeling og digital transformation til at fremme samarbejdet mellem sundhedssektoren og socialområdet og på tværs af hospitaler, praktiserende læger og kommuner.