- Resultatet viser, at hovedparten af alle fødende er meget tilfredse med det forløb, de har i svangreomsorgen. Fx er der stor tilfredshed med, at jordemødrene er til stede under fødslen, når de fødende har brug for det, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

- Det flotte overordnede resultat af målingen kan overraske set i lyset af den seneste kritik i medierne. Vi får både gode og mindre gode karakterer i undersøgelsen. Vi kan fx hjælpe med bedre fødselsforberedelse og mere støtte til amningen lige efter fødslen, siger Ulla Astman.

Hun tilføjer, at regioner og fødeafdelinger arbejder på forbedringer. Desuden er Danske Regioner i dialog med chefjordemødre og overlæger ligesom dialogen vil fortsætte med andre fagfolk på svangreområdet.

- Vi ønsker sammen at blive klogere på udfordringer og løsninger. Resultater fra målingen skal dog også ses i forhold til, at vi står midt i en ekstraordinær situation med COVID-19, bl.a. har al fødselsforberedelse været digital. Både fødeafdelinger og familier har vist stor omstillingsparathed, tilføjer Ulla Astman.

Jordemødre til stede i passende omfang

I alt 3.143 kvinder har svaret på en stribe spørgsmål i undersøgelsen. Størst tilfredshed er der, når kvinderne bliver spurgt, om de mener, at der har været en jordemoder til stede på fødestuen i det omfang, de havde behov for under fødslen. På en skala fra 1-5, hvor fem er højeste karakter, ligger den gennemsnitlige tilfredshed på 4,61.

- Der er generelt en høj grad af tilfredshed med jordemødrenes indsats, og det glæder mig meget. For jordemødrene leverer en uvurderlig indsats, som i høj grad giver tryghed for de fødende, siger Ulla Astman.

- Svarene viser, at jordemødrene yder deres bedste, selv om der kan være travlhed, som bl.a. skyldes flere gravide og fødende med behov for ekstra omsorg. Vi kan dog stadig -i dialog med fagfolk, blive klogere på, hvorfor fødeafdelingerne oplever større travlhed, tilføjer Ulla Astman.

Fuldt fokus på udvikling af svangreomsorgen

De mange svar i undersøgelsen viser også, at der er forskel på de enkelte fødesteder:

Fx er der relativt stor forskel på, i hvor høj grad de fødende mener, at de blev inddraget i beslutninger om fødslen.

- Her kan de afdelinger, der scorer lavt, bruge deres svar til en målrettet indsats, så flere af de fødende i fremtiden føler sig inddraget. De kan lære af andre afdelinger, og dét er netop målet med undersøgelsen; altså at vi ved, hvor skoen trykker, så vi kan bruge kræfterne der, hvor de gør mest nytte, pointerer Ulla Astman.

Højst tilfredshed 1-5: (5=mest tilfreds)

• Der er en jordemoder til stede på fødestuen i det omfang, jeg har behov for: 4,61
• Jeg får den støtte fra personalet, jeg har behov for under fødslen: 4,46
• Jeg forstår personalets forklaring af scanningsresultaterne: 4,36

Lavest tilfredshed 1-5:

• Jeg bliver i passende omfang forberedt på håndtering af fødselsforløbet: 3,32
• Jeg får den hjælp, jeg har behov for til at amme på fødestedet: 3,66
• Jordemoderen har sat sig ind i mit graviditetsforløb ved konsultationerne: 3,84

I tidligere LUP-undersøgelser har der været en sammenligning med resultatet fra året før. På grund af ændringer i datagrundlaget og stikprøvemetoden er det ikke muligt at sammenligne resultater for LUP 2020 med resultater fra tidligere år. Derfor er det heller ikke til at sige, om de forskelle, der ville være statistisk signifikante, skyldes en reel udvikling eller blot ændringerne i datagrundlaget.

Læs mere:

• LUP Fødende 2020 (pdf)