Det demografiske pres står dog langt fra alene. Udgifterne til medicin er i en årrække steget med cirka 400-500 millioner kroner årligt, og hvert år bliver der udviklet en lang række nye forbedrede behandlinger, der kan hjælpe patienterne til et bedre liv, men som også er markant dyrere. Derudover stiger forventningerne til, hvad sundhedsvæsnet skal tilbyde i takt med, samfundet udvikler sig og velstanden øges.

Derfor overrasker det heller ikke Stephanie Lose, at en ny analyse fra Syddansk Universitet viser, at nye behandlingstilbud, teknologier og medicin har stået for hele 60 procent af stigningen i udgifterne til sundhedsvæsenet.

- Alt peger på, at vi får flere patienter ind ad sundhedsvæsenets dør i de kommende år, og at de – når de er igennem døren – forventer at få den behandling, der virker bedst. Her er vores sundhedsvæsen unikt, for vi får hele tiden nye behandlingsmuligheder, som kan komme patienterne til gavn. Hvad vi kan i morgen, er ikke det samme som i går, blandt andet takket vores stærke samarbejde med forskningsmiljøer og virksomheder, siger hun og fortsætter:

- Men med udsigt til flere ældre, nye og bedre behandlingsmetoder, højere medicinregninger og stigende forventninger fra danskerne vil der blive lagt et kæmpe pres på et sundhedsvæsen, der i forvejen er hårdt spændt for. Og hvis vi skal klare det – og stadig kunne tilbyde den nyeste og bedste behandling – kræver det et væsentligt økonomisk løft fra regeringens side.

Aftale om corona-kompensation – men hvad med tiden efter?

Regeringen har lovet at betale for de ekstraordinære udgifter til regionernes corona-indsats i 2021, som man også gjorde sidste år. Det er dog afgørende at holde sig tiden efter epidemien for øje, påpeger Danske Regioners formand.

- Corona-epidemien er desværre stadig en kæmpestor del af hverdagen i sundhedsvæsenet: Vi behandler covid-patienter på hospitalerne, tester hundredtusindvis af danskere hver dag, vaccinerer så hurtigt som muligt og håndterer senfølger på vores klinikker. Alt sammen koster det rigtig mange milliarder, og det har vi en aftale med regeringen om, at de kompenserer, siger Stephanie Lose og fortsætter:

- Det er godt, at vi får betalt vores corona-regninger, men der er også meget andet i sundhedsvæsenet, der presser sig på. Ved forhandlingerne vil vi derfor have fuldt fokus på at sikre holdbare økonomiske rammer til at løse de mange andre opgaver, der ligger foran os: Vi skal have udbygget de nære sundhedstilbud, styrke samarbejdet mellem sektorerne og håndtere det sundhedsefterslæb i form af ubehandlet sygdom, dårlig folkesundhed og psykisk mistrivsel, der kan komme i kølvandet på corona-krisen.

Udover de 2,1 milliarder kroner ekstra til driften af sundhedsvæsenet er der behov for anlægsmidler til investeringer i ny teknologi, renovering af bygninger, med videre.

Økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen starter mandag den 17. maj.