Gå til indhold

GF21

Digitalt værktøj til diabetespatienter vinder prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ 2021

Initiativet skaber en mere personlig og målrettet diabetesbehandling ved at bruge en digital løsning. I dag modtog initiativet prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ 2021 ved Danske Regioners generalforsamling.

Steno Diabetes Center Nordjylland og Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital vinder Danske Regioners pris Årets Borgerinddragende Initiativ 2021 for initiativet ”Hvad giver værdi for mennesket med diabetes?”.
Vinderinitiativet gør brug af et digitalt skema og et grafisk dashboard, og det bruges til at tænke diabetespatientens behov og bekymringer ind i behandlingen for at gøre den mere personlig og målrettet.

- Årets vinderinitiativ er et godt eksempel på, hvordan vi kan gøre patienternes møde med sundhedsvæsenet bedre gennem digitale løsninger. Det er patientinddragelse på patienternes præmisser, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

Digitalisering valgt som tema 

I år var digitalisering valgt som tema for prisen for at hylde de mange digitaliserede løsninger, der i regionerne hver dag er med til at inddrage borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet.
Med vinderinitiativets brug af det digitale skema og det grafiske dashboard har personalet og diabetespatienten i fællesskab mulighed for at få større indsigt i, hvor patienten har udfordringer, og hvilke behandlingsmuligheder, der findes. Ved at inddrage diabetespatienten i sin egen behandling sætter initiativet netop fokus på, hvad der giver værdi for patienten.

Stærkt felt af nominerede

Hele 40 digitaliserede initiativer var i år indstillet til prisen. Det var et stærkt felt af nominerede, der hver især var med i kapløbet om prisen, æren og de 10.000 kr. til forbedring af de fysiske rammer, der følger med vindertitlen.

Region Nordjylland var, udover vinderinitiativet, nomineret med initiativet PRO-psykiatri, der bruger patientrapporterede oplysninger i samtalen mellem patient og behandler. Også Region Hovedstaden var med i kapløbet om vindertitlen med appen, Bone@BC, som fungerer som et redskab til at sikre sundhed og trivsel hos borgere med brystkræft. Derudover var Region Midtjylland nomineret med initiativet ”Digitalisering af madbestilling og kostregistrering” og Region Syddanmark var nomineret med et virtuelt ambulatorie, der skal sikre videokonsultationer af samme høje kvalitet som fysiske konsultationer for patienter med endometriose.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Læs mere

Relaterede nyheder

Danske Regioner udpeger formand og næstformænd til arbejdet med nyt kvalitetsinstitut

Oprettelsen af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut 1. januar næste år, er nået et stort skridt videre, efter at Danske Regioners bestyrelse har udpeget formand og næstformand og fastlagt økonomien for det nye kvalitetsinstitut.

Læs mere

Overenskomster for det regionale arbejdsmarked er stemt hjem

Afstemningen om OK24 er afsluttet for 150.000 regionalt ansatte, og resultatet er et klart ja. Dermed træder de nye overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2024. Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), glæder sig over opbakningen til de indgåede aftaler.

Læs mere

Danske Regioner: Lad os lave en langsigtet plan for investeringer og vedligehold af hospitaler

Det går ikke med kortsigtede lappeløsninger af nedslidte hospitaler samt drypvist vedligehold af sundhedsvæsenets IT og medico-udstyr. Danske Regioner efterlyser analyse og langsigtet plan for anlægsinvesteringer. 

Læs mere

Psykiatrisk team vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for at hjælpe hjemløse på deres præmisser

Hjemløse har ofte oplevet mange svigt. Også fra systemet. Det Tværsektorielle Fællesteam i Psykiatrisk Center Amager og Københavns Kommune vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for at samarbejde tæt med aktører og at give samfundets mest udsatte borgere professionel her-og-nu-hjælp, når de er klar.

Læs mere