Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, og Jesper Arkil, formand for Dansk Infrastruktur, DI Dansk Byggeri. Bragt i Børsen den 25. juni 2021.
Skal der bygges et dige eller en højvandssluse? Kan vi finde en måde at lede vandet derhen, hvor det gør mindst skade? Eller kan vi ligefrem finde en løsning, som kan gavne og glæde lokalbefolkningen i form af eksempelvis rekreative områder og mere biodiversitet?
De tekniske muligheder er mange, når vi fremover skal beslutte, hvad vi skal gøre med de stigende vandmængder, som følger med klimaforandringerne. Vandet stiger og truer flere steder med at oversvømme boliger, virksomheder, marker, naturområder og infrastrukturen. Og spørgsmålet er, hvordan vi bedst kan sikre os mod vandet – på en måde, som er bedst og billigst for både den enkelte og for statskassen.
Det er svære spørgsmål og valg, som venter forude, men en ting er sikkert: Entreprenørerne, de rådgivende ingeniører og de offentlige myndigheder spiller en afgørende rolle i at finde svarene. Klimatilpasningsprojekter er nemlig ofte så store og komplekse, at det kræver, at de virksomheder, som skal udføre projekterne, spiller ind med den nyeste viden om vandteknologi, anlægsmetoder og samarbejdsmodeller.
Robust plan for klimatilpasning
Fra Danske Regioner og Dansk Infrastruktur ser vi derfor en stor gevinst i at arbejde sammen på tværs af offentlige og private parter for at finde de bedste løsninger.
Dels er vi enige om, at der er brug for en langsigtet og robust plan for klimatilpasning, som skaber sikkerhed om rammevilkårene for borgere og virksomheder. Det håber vi er på trapperne med regeringens kommende nationale klimatilpasningsplan.
Dels ser vi et klart behov for mere sammenhængende klimatilpasningsprojekter, som kan tjene som fyrtårnsprojekter for danske virksomheder og styrke samarbejdet mellem myndighederne. Mange løsninger, hvad enten det gælder kystbeskyttelse eller sikring mod oversvømmelse af bymæssige områder, kræver samarbejde på tværs af kommuneskel og bedre koordinering mellem de forskellige lovgivningsområder. Og der er ingen tvivl om, at projekterne kræver højt specialiseret viden, og at et samspil mellem offentlige og private aktører kan sikre mere effektive, billigere, bedre og mere innovative løsninger.
Skal vi løse denne opgave, skal vi derfor involvere både offentlige aktører, interessegrupper, borgere og den private sektor, som skal gennemføre projekterne. Det er også den erfaring, man har gjort sig Holland, hvor mange af deres resultatskabende løsninger på klimatilpasningsområdet har vist at være en god eksportvare. Ikke mindst partnerskabsmodellerne mellem myndigheder, rådgivere og entreprenørerne har vist sig innovative, og de mindsker tilmed risikoen for konflikter i de lokalområder, hvor der skal bygges.
Derfor skal vi praktisere denne tilgang mere.
Samspil mellem alle parter
I regionerne er vi nu gået i gang med at rense op efter de store generationsforureninger, og det betyder, at vi har og får endnu større erfaring med at håndtere store komplekse projekter i et tæt samspil med de lokale borgere og private aktører. Disse erfaringer kan overføres til klimatilpasningsområdet, hvor der også er brug for at tænke på tværs og i sammenhæng. Fra entreprenørside vil vi gerne involveres tidligt, så vi kan øse af vores erfaringer og benytte de bedste udbudsrammer, der giver nye og effektive løsninger.
Formår vi at finde de gode klimasikringsløsninger, vil mange lande kigge mod os for den nyeste vandteknologi og de mest effektive anlægsmetoder. Og med klimaforandringernes konsekvenser er der ingen tvivl om, at det vil have stor interesse i lande over hele verden. På den måde kan de nye teknologiske projekter også være med til at skabe vækst og arbejdspladser i fremtiden.
Det vil kort sagt være en situation med mange vindere. Det gælder både den enkelte grundejer, naturen og biodiversiteten. Men også de enkelte virksomheder, det lokale erhvervsliv samt ikke mindst klimasikringen af hele Danmark.
