Psykisk sygdom er både i omfang og udgifter på linje med kræft, diabetes og hjertekarsygdomme og det er én af de største årsager til ulighed sundhed, hvorfor det også er flyttet helt op på den sundhedspolitiske dagsorden. Mennesker med psykisk sygdom dør i gennemsnit tidligere, tjener mindre, har lavere uddannelse og er oftere uden arbejde sammenlignet med resten af befolkningen.
Danske Regioner udlodder sin årlige prisopgave for medicinstuderende i samarbejde med regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri
Psykiatrien udvikler sig med hastige skridt, og formålet med prisopgaven er at fremme medicinstuderendes interesse for specialerne børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri, og herigennem give deres bidrag til at styrke området.
Prisen anerkender en særlig indsats på et højt fagligt niveau. De tre bedste opgaver præmieres med henholdsvis 25.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr.
Prisopgaven skal have relevans for de psykiatriske specialer og opgavebesvarelsen bør eksplicit forholde sig hertil. Dette vil blive tillagt vægt i bedømmelsen. Prisopgaven bør desuden indeholde forskningsmetodiske overvejelser og demonstrere, at man kan mestre disse.
Alle studerende indskrevet ved Det Medicinske Fakultet ved henholdsvis Århus, Odense, Ålborg og Københavns universiteter, kan deltage. For at ligestille studerende fra alle fire medicinske fakulteter stilles der intet krav om, at prisopgaven skal være universitetsbedømt.
Krav til deltagelse
Opgaverne indsendes elektronisk senest fredag d. 8. januar 2021 til:
IWI@regioner.dk
Mærket: Prisopgave i psykiatri 2020
Vinderen kontaktes direkte. Der må forventes op til to måneders bedømmelsestid.
Der offentliggøres et kort resumé af vinderopgaverne i relevante faglige tidsskrifter/nyhedsmedier og på Danske Regioners hjemmeside
• Læs flyer om prisopgave i psykiatri 2020 (pdf)
Formkrav:
- Personer der tidligere har deltaget i konkurrencen, kan ikke deltage igen
- Tidligere indsendte opgaver kan ikke indgå og vil blive frasorteret.
- Et resumé af opgaven skal kunne offentliggøres på Danske Regioners hjemmeside
- Opgaven må maksimalt bestå af 18.000 tegn/anslag (med mellemrum) alt inklusiv med undtagelse figurer/tabeller samt referenceliste.
- Der må maksimalt være 6 tabeller/figurer.
- Der må maksimalt medtages 40 referencer.
- Der stilles ikke krav til opgavens opbygning. Det står således den studerende frit for at medtage abstract, bilag m.v. – såvel abstract og bilag vil imidlertid tælle med i de 18.000 anslag.
- Opgaven kan skrives på både dansk og engelsk
- Såfremt en vejleder eller anden person er tilknyttet bedes navnet oplyst.
- Er der tale om en opgave med flere forfattere, skal der redegøres for indsenders/indsenderes selvstændige bidrag og rolle i udarbejdelse